CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Bombtrack Groundwork Bombtrack Groundwork
Cykelportalen var den forgangne uge så priviligeret at være inviteret med på Bombtrack Bicycle Company legendariske Groundwork Camp med masser af pedaldrevne cykelture på... Bombtrack Groundwork

I en cykelverden hvor alt nu skal elektrificeres på den ene eller anden måde, er det vidunderligt  at der stadig findes cykelbrands der udvikler og konstruerer pålidelige no nonsense cykler som udelukkende drives med din egen pedalkraft. Cykler som bygger på gennemprøvede teknikker og bruges af cyklister, der primært cykler, og som ser stort på lir, hype og gemicks, men bare vil have cykler der fungerer under alle forhold. og som for flere af modellernes vedkommende rigeligt har vist sit værd på spor langt fra alfavej og servicepunkter.

Bombtrack Bicycle Company er et forholdvis nyt brand der har eksisteret siden 2012/13. Bombtrack har rødder i det tyske men deres produkter bliver som alt andet cykel isenkram også produceret FarEast, hvor det produceres og samles hos udvalgte leverandører på Taiwan. Men i modsætning til mange andre gør de ikke en stor teaterforestilling ud af at bilde slutforbrugeren noget andet ind.

Trods et stort produktprogram er firmaet et lille fortagende med kun fire fastansatte. Alle øvrige er tilknyttes i det som de kalder deres Bombtrack Family, der tæller freelancere, udviklere, testkørere og naturligvis forhandlere og distributører. Lokaliseret rundt omkring på kloden mødes de en gang om året til deres Groundwork event, primært for at mødes og cykle på de nye modeller og på dne måde få input til de sidste ændringer inden de lanceres.Herudover inviteres også særlige nøglepersoner og nogle få udvalgte medier.

Cykelportalen var så priviligeret at få en invitation og har den forgangne  uge været på tur i Bomtracks egen baghave i området omkring Breibach, hvor vi havde lejlighed til at se deres nye modeller, og testkøre dem på nogle temmelig hårrejsende ruter i og omkring Breibach, som topografisk minder en del om Ardennerne.  På ruter som i bogstavelig stand gik op og ned med ekstreme  stigninger og tekniske trails som efterlod alle deltagere til i både tide og utide at skulle af cyklen og trække/bære den.  I store træk lignede ruterne cykelcrossruter men med længder på mellem 40 og 60 km.

Vi vender tilbage med en omtale af området og links til ruterne hvis nogle selv skulle have lyst til at udforske området, som bestemt er et besøg værd, væk fra masseturismen.

Med to ture om dagen i tre dage, plus et par improviserede ture før og efter,  kunne det tage pusten fra selv de bedste. Det primære var at cykle og have det sjovt, men der indsneg sig dog den ene aften en kort præsentation af produkterne samt urpremiere på de seneste video produktioner fra Bomtracks testkørere som for de flestes vedkommende oplever verden som ægte Bikepackere.

Vi havde lejlighed til at prøve flere af de nye modeller som du kan se frem til en nærmere præsentation af og naturligvis test af i de mest spændende, i nær fremtid i forbindelse med at de officielt bliver lanceret.

 

Link

CYKELPORTALEN