CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

BMC UnReStrictet BMC UnReStrictet
BMC har kikket konkurrenterne grundigt efter i sømmene inden de nu lancerer deres første rigtige Gravelbike. Vi har haft lejlighed til at prøve den... BMC UnReStrictet

BMC er blandt de sidste til at præsentere deres første rigtige Gravel Bike. Det betyder at de har haft godt tid til at kikke konkurrenterne over skulderen og set hvad de har gjort rigtigt, men ikke  mindst, også hvad de har gjort  forkert, før de har konstrueret deres egen UnReStricted.

Cykelportalen havde lejlighed til at prøve cyklen på Eurobike Media Days før den officielle præsentation,  hvor en række testcykler var gemt af vejen ude i BMC traileren, kun synlig for særligt udvalgte :o). Du kan læse om vores første oplevelser med URS i næste uge og en mere længere varende test senere på året, når vi får lejlighed til at teste cyklen på de hjemlige danske spor.

Med URS har BMC taget nogle beviste valg, der afviger en del fra den fremherskende trend indenfor Gravelbikes, om at denne cykeltype skal kunne det hele.

URS har en progressiv geometri, med deres integrerede cockpit design som vi også har set på den nye Road Machine. Rammen kalder BMC “The All New Gravel Tuned Frame” som i følge BMC skulle give en  kompatibel og eventyrlig cykeloplevelse, hvad det så lige indebærer ? BMC har valgt en en forholdvis flad kronrørsvinkel på 70 grader med en langt overrør og en kort frempind, mellem 55 og 70 mm afhængig af rammestørrelsen. Det skulle borge for en god kontrol i terræn i kombination med en hurtig styrrespons.

BMC har i slutningen af udviklingsfasen ladet tre forskellige ryttertyper cykle på URS gennem flere måneder inden det endelige design blev fastlagt.

Selvom BM C har fravalgt visse features som f.eks 650B hjul. URS er udelukkende konstrueret til 700 C med med 45mm bredde, har de alligevel forsøgt at tilfredstille tre cyklisttyper:  Den ambitiøse gravel konkurrence cyklist.  Langdistance backroad cyklisten, og sidst, Langdistance Bikepacking cyklisten

Alle tre dog med plus  på det hurtige og sporty. En af grundene til at fravalg af taske bøsninger på forgaflen. Aligevel er der blevet plads til BMC kendte MTT Micro Travel Technology, først introduceret på deres Teamlite XC Hardtrial mountainbike. På URS er den udstyret med 10 mm vandring, hvilket giver en afgørende forskel ude på sporet, og man egentlig først bemærker når man skifter tilbage til en “ordinær” gravelbike.

BMC URS rammen er i kulfiber og vejer godt 1050 g.  Rammen er forberedt til skærme og Dropperpost. Forgaflen er også i kulfiber. Det er muligt at udskifte til en fjederforgaffel. BMC ICS styr frempind har udskiftelige spacere der kan monteres uden at skulle skille den integrerede kabelføring.

BMC URS kommer i fire størrelser, S, M, L og XL. URS One er topmodellen med SRAM eTap AXS, URS Two er med den nye Shimano GRX Di2, URS Three er med mekanisk GRX og endelig URS Four med SRAM Apex 1.  Rart at se et mix af både SRAM og Shimano komponenter. Priser mellem godt kr. 22.500,- og kr. 45.000,-

Link

CYKELPORTALEN