CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Mindst 80.000 danskere cykler på arbejde i maj måned. Så mange deltager i ’Vi cykler på arbejde’-kampagnen, der slår et slag for miljø og...

Foråret er for alvor kommet til Danmark med anemoner i blomst, bøgetræer og 20 graders varme. Danskere i alle aldre myldrer ud på cykel- og skovstier for at lufte vinterblege ben og arme. Fire nye standarder fra Dansk Standard skal sikre, at udstyret er i orden, og at mekanikken ikke svigter på cykelturen.

Op og tramp i pedalerne!

Med de fire nye standarder er der blevet færre undskyldninger for ikke at svinge sig i sadlen.

Standarderne opstiller sikkerheds- og funktionskrav samt prøvningsmetoder for hhv. racercykler, mountainbikes, by- og trekkingcykler samt cykler til småbørn. Formålet er at sikre et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau. Implementeringen af de nye standarder vil gøre det svært at sætte en finger på ’jernhesten’.

Standarderne, der giver udførlige vejledninger i forskellige sikkerhedstest af alt fra fod- og håndbremser til sadel, dæk og styr, henvender sig primært til cykelproducenter.

I vejledningerne defineres begrebet sikkerhed, og der opstilles krav til bl.a. design samt retningslinier for, hvordan man samler og afprøver de forskellige cykeltyper. Derudover indeholder standarderne guidelines for, hvordan manualer om brug og vedligeholdelse bør udformes.

Fakta

DS/EN 14764:2006 By- og trekkingcykler – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder
DS/EN 14765:2005 Cykler til småbørn – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder
DS/EN 14781:2005 Racercykler – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder
DS/EN 14766:2005 Mountainbikes – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder

CYKELPORTALEN