Skåne Halland og Blekinge. Engang en del af et stort Danmark. I dag igen en del af Sverige som man må nøjes med nyde som turist og lade tankerne gå tilbage da lille Danmark var stort.
Kristainstad
Udgangspunkt for denne tur. Jeg fik cyklen med bussen fra Helsingborg. For øvrigt en sjov lille historie. På vejen
ud var jeg helt alene i bussen men alligevel skulle jeg høre på chauførens formaninger at det var helt unik situation at jeg sådan kunne får cyklen med og at det ikke var normal praksis. På vej hjem var busen stopfuld med skolebørn og
andre rejsende. Ingen sure miner her. Af med taskerne og ind med cyklen i bagagerummet, ja jeg fik sågar en særlig cykelbillet.
Kristainstad har navn efter den danske enevælde konge Cristian den 4. Den er grundlagt i 1611. Byen blev anlagt med et kraftigt forsvarsanlæg, som man stadig kan se rester af , men ellers ligner den større byer flest.
Efter at være blevet sat af bussen en tidlig søndag morgen begiver jeg mig på vej mod øst, over mod Sölvesborg. Store dele af Sveriges papirproduktion ligger i dette område, så luften er tæt af den karateristiske sødlige luft af cellulose. Nordpå over mod Karlsham følger jeg jernbanen og får lige et glimt af en dansk exportvare. IC-3 toget kører her som regionalttog i karakteristisk gul7blå malin svnsk bemaling.
Terrænet ændrer karakter fra det flade til det mere bakkede. Ikke langt fra karlsham krydser jeg Mörums fossen som er kendt af mange danske lystfiskere for sit fine laksefiskeri.
Jeg følger Cykelporet som er en afmærket cykelrute som følger kysten helt op til Stokholm. Området byder på mange forhistoriske minder bl.a nogle flotte runestensætninger.
Jeg tager en afstikker gennem naturreservatet ned mod Jarnavik, hvor jeg tidligere har været på Mountainbike. Jeg havde glemt ruten som bestemt ikke egner sig til en fuldtlastet turcykel. Det begynder desværre at regne voldsom så jeg vælger at køre om til Ronneby og vandrehjemmet.
Kristiansnopel
Denne lille by ligger smukt ud til Østersøkysten og stammer helt tilbage fra 1200 tallet. Der findes en meget
velbevaret ringmur uden om hele byen. Man mærker tydeligt at campingsæsonnen er ved at være ovre, her er helt tomt.
I denne lille hyggelige by kommer danskheden rigtig til syne. Nede på havnen er opsat en dansk postkasse, med
ordlyden at man syntes at den er pænere end den svenske og at man roligt kan komme sin post i den da den nok skal blive tømt. Alt ånder fred og idyl denne smukke sensommeraften, men næste dag blæser det koldt og der er støvregn i luften. Jeg forsætter mod nord tl Kalmar langs en meget smuk kyststrækning.
Kalmar
var i 1300-1400 tallet nærmest betragtet som Sveriges hovedstad. Et af landet fineste renæsanneslotte fra 1100 tallet ligger her. Jeg får lige et hurtigt kik inden jeg bevæger mig ud på den 14 km lange bro over til Öland. Jeg kan ikke lade være at tænke på at argumentet om at den nye storbæltsbro ville blive for lang at cykle over ikke holder helt. Her går det fint. Vejret er blæsende og ustadigt, og jeg når lige at få slået teltet op på en endnu en tom campingplads da der åbnes op for sluserne. Det regner næsten uafbrudt det meste af aftenen.
Efter den korte visit på Öland vender jeg næste dag atter næsen mod fastlandet. Jeg når dog lige at hilse på en
kæmpemæssigt dinosauer som gør reklame for en forlystelsepark.
Glasriget
Nu går turren tilbage mod Kristinastad men jeg vælger at køre end gennem landet hvor der findes en stor glasproduktion af brugsting deraf navnet Glasriget. En dag kører jeg små 100 km af små grusveje
som strækker gennem et enormt nåleskovsområde uden nogen videre bebyggelse. Efter i timevis at have cyklet i tæt skov uden at møde nogen, begynder tankerne at flyve, og man bliver temmelig forskrækket når en Elg pludselig krydser vejen.
Under frokosten indtaget på et stengærde, får jeg følelsen af at blive iagtaget. Jeg vender mig om og lige bag mig, står tre ungtyrekalve og kikker nysgerrigt.
Igen spiller august måneds vejr en et puds med kraftig vestenvind og regnbyger, og for årstiden lave temperaturer så jeg begynder min færden sydover tilbage mod udgangspunktet. Efter små 5 dage er jeg atter tilbage og kan
tænke over hvordan det havde været hvis Danmark stadig havde haft Skåne, Halland og Blekinge.
Det havde været vældigt treveligt…
