CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Bikepacking på mål Bikepacking på mål
Er standard bare ikke godt nok, findes der en skov af små producenter som kan føre dine individuelle cykeldrømme ud i livet med en... Bikepacking på mål

Turcyklister har altid været en cykelgruppe af store individualister og egocentrikere. Denne tendens har med Gravelbiken og Bikepacking fået yderligere næring, der nu i stadig stigende grad tiltrækker off mainstream cyklister og eventyrer der sammensætter deres cykler/udstyr og beklædning på alverdens skæve måder.

Skal din helt egen stil og individualitet leves fuldt ud, kan du naturligvis udfordre dig selv og starte CAD programmet på computeren og herefter gå igang med svejseflammen og symaskinen, eller overlade det til en lille nichegruppe af specialister der kan føre alle dine hedeste cykeldrømme ude i livet.  På den netop afholdte  kolektif cykelmesse i Berlin brillerede en duo med hver deres kunnen.

Fern Fahrraeder
Et cykeltur til Istanbul i 2006 på en 7 gears havelåge med en bremse, gjorde udslaget for Fern Gramm som hurtigt blev utilfreds med det som standard hyldevarer kunne levere. Årene gik og ideerne til til selv at gå igang udviklede sig. Efter en cykeltur til det Sorte Hav i 2012 sammen med to kammarater grundlagde de Fern Fahrraeder som udelukkende specialiserer sig i turcykler.  Materialet er stål og alt er individuelt efter kundens ønsker som foregår med et intromøde eller telefonsamtale hvor det kommende cykelprojekt endevendes.

Gramm-Tourpacking 
Kirstin Hell er veninde til Fern og har specialiseret sig i cykeltasker både i små standard serier, eller som helt individuelle tilpassede og kundespecificerede produkter. Materialer, forarbejdning og ikke mindst den individuelle tilpasning er af sjælden høj standard med fokus på selv de mindste detajler.

Kombinationen af Fern individuelle bagagebærer løsninger og Gramm taskerne giver nogle helt nye muligheder som savnes på standardprodukter.

Link

I næste artikel sætter vi fokus på “Cykelbygning for Dummies”, hvor du kan bygge din egen cykelramme selv med 10 tommelfingre og masser af gåpåmod…

 

 

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN