CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

BESØG: Tag bag kulisserne på en usædvanlig cykelfabrik BESØG: Tag bag kulisserne på en usædvanlig cykelfabrik
Cykelportalen har besøgt Hase Bikes, en cykelfabrik der udvikler og producerer cykler - out of the ordinary - BESØG: Tag bag kulisserne på en usædvanlig cykelfabrik

I 1988 byggede den 16 årige  Marec Hase sin første tandem trike, primært fordi han gerne ville kunne cykle med sin synshæmmede ven. “Der var intet andet på markedet, så jeg måtte selv i gang ” fortæller Marec der stadig sidder ved frempinden i det nu verdenskendte cykelfirma.

Hans projekt fik hurtigt opmærksomhed og han blev belønnet med en pris “Jugend forscht” der kickstartede hans karriere som “anderledes” cykelfabrikant.

“Jeg har egentlig aldrig interesseret mig for almindelige cykler, men derimod hele tiden udfordret mig selv med anderledes og nyttige cykel konstruktioner. Samtidig gør det jo heller ikke noget at de egner sig  specielt til dem som har bevægelsmæssige udfordringer af forskellige slags her i livet” forklarer Marec

Hase grundlægges
Seks år efter hans første venne cykel grundlægger han Hase Bikes i sine forældres garage. Her byggede han de første år ,de første seriefremstillede liggecykler. En fuldt affjedret trike, og en dobbelt tandem. Begge modeller, der stadig er i programmet i forbedrede udgaver. Der gik dog ikke lang tid før garagen blev for lille og en kort periode havde firmaet domicil i Bochum, inden de i 2001 flyttede til de ikoniske og historiske kulmine bygninger i Waltrop.

“Som iværksætter, er sådan et projekt et livsstils job.  Så de første år havde vi produktion i stueetagen og indrettede bolig oppe under loftet for mig og min kone og to børn. Den gamle mine bygning er behørig restaureret og moderniseret med hensyntagen til dens oprindelige funktion og historie.  Noget som man som besøgende hele tiden bliver mindet om når man går rundt i bygningen der oser langt væk af karisma og sjæl som i den grad er uhyre motiverende ikke mindst for de ansatte

Marec forsætter “I takt med at vi behøvede mere plads måtte vi flytte.  Så den flotte bygning i dag kun rummer Hase Bikes. Hase Bikes runder snart de 100 ansatte, som nationalitets mæssigt spænder bredt. Her arbejder nationaliteter fra Portugal, Rusland, Tyrkiet, Italien, Polen, Syrien, Holland, Frankrig og naturligvis Tyskland. Det har aldrig været svært at holde på de ansatte. De fleste har været med siden starten og er alle meget dedikerede. Flere af dem har selv bevægelsesmæssige udfordringer, som er et stort plus når vi udvikler nye produkter”

The “Hase Moment”
“Alle Hase Cykler er et godt eksempel for Form Follow Function hvor de tekniske løsninger har højere prioritet end  gimmicks og looks. De fleste som ser en Hase cykel for første gang, vil straks prøve den, og tit ender det med at de køber en. Det kalder vi “The Hase Moment” griner Marec

“Det sjove er at det er alle typer mennesker med eller uden handicap. Flere af Hase’s cykler er blevet belønnet med priser. Det er naturligvis dejligt at blive anerkendt, men den største tilfredsstillelse er at se et barn som ikke kan gå pludselig at få øget mobilitet med en af vores trikes.  Det giver mig stadig gåsehud” fortsætter Marec.

Cykler for alle
Der er mange grunde til at man anskaffer sig en Hase cykel. Nogle vil cykle jorden rundt, andre vil kunne transportere deres børn rundt i byen i et liv uden bil. Naturligvis er fysisk handicappede en stor målgruppe, men også som terapi- og træningsredskab for personer som har været ude for en ulykke, finder Hases produkter stor glæde.

“Alle Hase Bikes kan tilpasses individuelt med behørig hensyn til den type handicap brugeren har. Netop den slag kunder udfordrer og inspirerer os hele tiden. Dette har ikke ændret sig siden starten selvom vi bliver stadigt større og større. Hver eneste cykel er stadig i stor grad håndarbejde”  slutter Marec Hase

En hasecykel kan tilpasses alle krav og behov, og har de ikke en “standardløsning laver de specialtilpasninger.

På vores rundgang bemærker man den næsten familiære holding og tone blandt de ansatte. Det er tydeligt at Hase Bikes har en særlig medarbejder ånd, som er meget mere end bare at skrue på cykler fra syv til femten.

I takt med at firmaet er vokset er de oprindelige historiske produktionsfaciliteter blevet for små og en række nyopførte bygninger er siden kommet til.  Da cykelportalen var på besøg var der gang i det helt store gravearbejde til opførelsen af den fjerde og hidtil største udvidelse. Den helt ny produktionshal der skal strømline produktionen og samle det hele under et tag og øge kapaciteten, der vil blive mere end tredoblet med op til 300 %  Når dette læses er den nye hal færdig og som det anes på fotoet er der plads til endnu en hal når og hvis behovet melder sig.

Se hele fotogalleriet her

En af de store ændringer er at produktionen vil ændres fra de for Hase specielle samle karruseller til samlebånd. Der er dog ikke tale om et samlebånd i traditionel forstand. “Hver cykel vil blive samlet i en lineær produktionsproces, der ikke kun kræver mindre plads end tidligere metoder, men også giver mulighed for kortere afstande. Til dato har en medarbejder ved en samlet karrusel i løbet af en uge kunne samle otte cykler med hjælp fra assistenter. På grund af, at medarbejderne arbejder på flere cykler på én gang, er pladsen trang, og montørerne  går ofte i vejen for hinanden. Derudover er monteringsdelene ikke inden for nem rækkevidde.” I fremtiden vil en gruppe medarbejdere bygge en enkelt cykel eller trike trin for trin, indtil den er færdigsamlet og klar til forsendelse.

Ligesom den øvrige cykelbranche er Hase også påvirket på den aktuelle leveringssituationen for at kunne følge med den eksplosive efterspørgsel som branchen som helhed oplever disse år. Det betyder at en af deres mest populære modeller har leveringstid helt fremme i 2023. Dette påvirker også nybyggeriet hvor tagkonstruktionen kommer til at koste dobbelt så meget som anslået.

Den nye bygning som er den fjerde af slagsen bliver drevet af solpaneler og opvarmet af geotermisk energi. Produktionsarealet kommer til at fylde 2.260 m2 af den 3.000 m2 store bygning, med resten er til rådighed til ekstra lagerplads og café til medarbejderne.

Den historiske bygning som hidtil har været den arkitektoniske perle i Hase Imperiet bibeholdes og der er planer om at den fremover skal rumme showroom og kursusfaciliteter samt et historisk tilbageblik på Hase Bikes udvikling, med en helt række forskellige prototyper og helt særlige udstyrsvarianter og modeller.

Flere gange om året afholder Hase Bikes åbent hus arrangementer for alle interesserede, forbrugere som forhandlere.

Besøget hos Hase Bikes var meget inspirende og et godt eksempel på en passioneret cykelfrabrikant der kan alt det de andre ikke kan/vil  og stadig være en succes og god levevej, men hvor det primære stadig er at gøre en forskel og kunne hjælpe andre.

Link

 

 

CYKELPORTALEN