CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

  I forbindelse med vores besøg på verdens største messe for specialcykler Spezi 2012,   fik vi en snak med Honza Galla fra Azub....

 

I forbindelse med vores besøg på verdens største messe for specialcykler Spezi 2012,   fik vi en snak med Honza Galla fra Azub.  Azub er en stor tjekkist producent af liggecykler, der har al produktion af rammer i egen fabrik frem for at flytte det hele til fjernøsten som de fleste andre producenter gør.  Samtlige deres rammer bliver bygget  i Tjekkiet.  Samtidig har de vel nok et af de mest omfattende og varierede programmer indenfor for alle typer af  liggecykler. Firmaet blev grundlagt i 2000 af  Ales Zemanek Uhersky Brod.

Azub har fire modelrækker i deres program.


Top Line
Dette er den klassiske liggecykel i deluxe udgaven. Rammen er den samme for alle tre modeller som varierer i hjulstørrelsen. Azub Max er med 24″ eller 26″ hjul, Azub 5 er med 26″ baghjul og 20″ forhjul og endelig er der Azub Mini med 20″ hjul. Alle modeller er fuldafjedrede og rammen er en central oversized aluramme med Azub IPS (Ideal Position System) som gør det muligt at tilpasse cyklen til den enkelte rytter på tre afgørende punkter.
1. Rammelængde
2. Sæde ryghældning
3. Sidde hældning
Prismæssigt starter denne serie omkring de kr. 16,000,-

Mainstream Line
Denne serie bygger på teknologien fra TopLine men til en mere moderat pris. Azub Ibex, Apus og Bufu starter prismæssigt ved kr. 13.425,-  Rammen er den samme mens der er sparet på komponenter og indstillingsmuligheder.

Extra Line
Dette er en helt ny line som indtil videre består af to foldecykler, en tandem- og en foldeliggecykelcykel.  Azur Twin er en videreudvikling af deres første model tilbage fra 2004.  Med en vægt på 30 kg og en pris kr. 30.000,-
Azur   Origami er n fiks lille fodecykel med 20″ hjul. Prisen er kr. 11.925,-

Trikes
Azub har tre tricykler i programmet samt en option hvor man kan tilkøbe en kåbe, så den i realiteten bliver omdannet en velomobil. De tre modeller er med dobbelt styrende forhjul og træk på baghjulet. Priserne starter ved   kr. 13.425,- for Eco Trike og op til kr. 20.900,- for topmodellen Tricon. Rammen er i aluminium og de har 20″ hjul. For nem transport og opbevaring kan bagramme og baghjul foldes sammen.

Vi arbejder på at få et par modeller til test i nær fremtid.  Azub hører gerne fra intereserede forhandlere.

Link

CYKELPORTALEN