CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

ANMELDELSE: Unior Bicycle Mechanics ANMELDELSE: Unior Bicycle Mechanics
Bicycle Mechanics er en række nyttige bøger som i systematisk form fortæller om cykelmekanik ANMELDELSE: Unior Bicycle Mechanics

Denne anmelder tilhører den cykel generation, hvor Politikens Store Cykelbog af Heino Døygaard gennem mange år og adskellige revideringer, var den danske cykelbibel når det gjaldt cykelteknik. Andre har siden forsøgt at gå i hans fodspor med noget lignende, men aldrig nået Heino Døygaards høje niveau og indsigt. Her skal der stadig søges på specielt amarikanske og engelsk udgivelser.

Idag kan det meste findes på internettet, både i tekst og billeder og tusindtal af videoklip. Alligevel er en bog i mange tilfælde lettere at arbejde med end en bærbar computer eller smartphone, når du står på værkstedet med olie på hænderne.

Heldigvis udgives der stadig god cykel reparations litteratur ikke mindst fra USA og England.  Unior Bicycle Repair er lidt atypisk ved at være udgivet af værktøjsfirmaet af samme navn. De har allieret sig med den canadiske cykelmekaniker og forfatter Denise Belzil som med mere end 30 års erfaring som cykelmekaniker og underviser, må siges at være en ekspert.

Indtil videre er der udkommet to bøger. Den første omhandler, nav, krank og styrfitting. Bind to omfatter gear og bremsesystemer.

Bøgerne er yhyre systematiske i sin tilgang til cykelrepartion. Hvert afsnit starter med generelle betragtninger og krav til værktøj. Der er oversigt over cykeltyper og endelig er der også til trods for vore tids “Me two” kontroverser indsneget sig lidt lummer værstedshumor. Naturligvis er der brugt værktøj fra Unior på billederne, men det betyder mindre da al cykelværktøj stort set er ens.

Bicycle Mechanics er et par fremragende oplagsbøger til både det professionelle og hobby værkstedet. Der kommer rundt om alle problematikker på en overskuelig og let forståelig måde.  Samtidig er de uptodate med de seneste udviklinger og standarder.

Bøgerne er ikke direkte tilgængelig i enhver boghandel, men derimod hos Unior, hvor de har deres eget varenummer. Kontakt din cykelforhandler og få ham/hende til at bestille dem via den danske cykelgrossist Cycle Service Nordic. Kan de ikke hjælpe, kan du altid købe dem på Amazon.

Bøgerne er udgivet på engelsk og fransk og det er en god disposition at de benytter  spiralbind,  så de er lette at have opslået. Bøgerne er udgivet på kraftigt coated papir som er bedre og mere modstandsdygtig overfor fugt og fedtede fingre. De to bind er på henholdsvis 276 og 318 sider.

Link

CYKELPORTALEN