TEST: Airnimal Chameleon
CYKLERRACER & CROSSTEST 11. november 2016 CYKELPORTALEN
Tilhører du en af de mange motionscyklister som hvert år pakker din racercykel i en papkasse eller i en dyr og stor cykelkuffert, for at tage på træningsferie under varmere himmelstrøg, så læs videre..
Airnimal er et mindre engelsk firma som har specialiseret sig i high performance foldecykler. Airnimal blev stiftet i 1992, og har dag tre modeller i programmet. Raceren Chameleon, turcyklen Joey og en MTB Rhino.
At kalde Airnimal en foldecykel er egentlig ikke helt fair. Den er først og fremmest en racercykel med alle de egenskaber man forventer af en moderne racercykel. I tilgift kan den sammenfoldes og adskilles helt for yderligere reduktion af størrelsen.
For at holde nogle rimelige kompakte mål, er cyklen udstyret med 24″ hjul. Der er mange fordomme om mindre hjul, og de fleste er helt ubegrundet. De ligger mere i at UCI indenfor den professionelle cykelsport har fastsat nogle regler som skal overholdes for at give ens konkurrencevilkår. Men for en motionist er det ikke særlig afgørende. Faktum er at timerekorden før UCI regler kom til, stadig sidder på en cykel monteret med 20” hjul.
Der findes et godt udvalgt af fælge og dæk til 24” hjul. Testcyklen var monteret med et sæt 25 mm brede Panaracer. Der fås et righoldigt udstyr til cyklen. Udover den testede hardcase kuffert kan man også få to forskellige transportposer samt en rygsæk. Herudover findes der løse skærme og en bagagebærer.
Rammen er i 7005 aluminium og minder mere om en mountainbike end en racerramme med det enorme rør og sin URT (Unified Rear Triangle) bagramme. Den fås i to størrelser 52 og 56, som svarer til en effektiv overrørs længe på 52 og 56 cm. Cyklen er en såkaldt softtrail hvor bagrammen er isoleret fra hovedrammen med en elastomer. Denne fås i fire forskellige hårdheder, soft, medium hard og xtra hard. Den er med til at isolere de værste vibrationer og ujævnheder. Der sidder en kulfiberforgaffel af ukendt herkomst på cyklen. Cyklen er designet i England og samles her efter de ønsker kunden har. Selve rammen er produceret hos Pacific Cycles i Taiwan som er en stor OEM leverandør til bl.a Birdy foldecyklerne. Der ydes 5 års garanti på rammen.
Afprøvning.
Chameleon kommer adskilt i sin kuffert som har samme størrelse som en almindelig rejsekuffert. Her ligger cyklen adskilt. Rammen er foldet sammen og styret er løsnet fra frempinden og ligger løst ved siden af sammen med saddel og saddelpind. De to hjul ligger fastspændt i den øverste del af kufferten. De to halvdele er adskilt af en kraftig plade så de ikke ligger og skraber på hinanden. Efter lidt øvelse kan cyklen samles på ca. 10 min kun ved brug af en standard 5″ unbrakonøgle.
Den afprøvede cykel var monteret med en Shimano 105 triple gruppe. De øvrige komponenter er fra BBB , Alex, CaneCreek og Panaracer.
Hvorfor nu lige anskaffe sig en foldbar cykel ?
På charterflyvninger har man altid skulle betale ekstra for at få sin cykel med. Men flere og flere ruteselskaber er også begyndt at opkræve ekstra gebyrer for cykler som ikke transporteres i en kuffert af normal størrelse eller helt uindpakket. Med en størrelse som en almindelig stor rejsekuffert vil den altid kunne komme ind i en taxa, bil eller bus når man når frem til destinationen.
Køreegenskaber.
Det første visiuelle lidt klumpe dumpe indtryk af cyklen, bliver gjort til skamme, så snart man er på vej. På landevejen føles Chameleon som en typisk racercykel. Måske med en anelse mere livlig styring pga. af de små hjul. Accelerationen fejler intet, tværtimod så kommer du altid først fra start. Retningstabiliteten er fin, okay på nedkørsler i meget høj fart er der en smule mere uro, men aldrig alarmerende. De små hjul giver en noget mere urolig kørsel når underlaget ikke er helt jævnt, du kører jo så og sige ned i ujævnheder hvor man på store hjul kører hen over dem. Bjerg og bakkekørsel er en sand fornøjelse, cyklen klatrer som en bjergged og føles subjektivt lettere og hurtigere end traditionelle racercykler.
Elastomer bagaffjedringen mærker man stort set intet til. Umiddelbart føles cyklen som en almindelig “hardtrail” men når du kommer tilbage på en traditionel racercykel, mærker man forskellen. Den testede model var med den hårde elastomer. Hvilken man skal vælge er et spørgsmål om ens vægt og naturligvis personlige preferancer. Jeg har sådan set kun et ankepunkt og det er at den standard monterede gearing er en anelse for lav. Dette skyldes de mindre hjul. Her skal nok eksperimentere med en anden kombination af krans og kassette for at få en bedre fordeling af gear.
Konklusion.
Så hvor god er så Kamæleonen. Den er først og fremmest en hurtig landevejscykel som kan sammenfoldes, ideel til rejser hvor cyklen af og til skal adskilles. Cyklens design og opbygning virker bundsolid. Airnimal Chameleon er cyklen for motionisten som ofte har cyklen med på farten og ikke vil gå på kompromis med kvaliteten og køreegenskaberne. Kan du leve med en cykel som også udseendemæssigt skiller sig ud er der ikke så meget at betænke sig på,.. KØB DEN..
Måske bliver den din eneste cykel, fordi den simpthen bare er sjov at cykle på og brugsmæssigt er meget alsidig.
Link