CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Anderledes ladcykel Anderledes ladcykel
OOECAGO kan laste op til 200 kg. og holder lasten i vatter i sving Anderledes ladcykel

På den netop afholdte Tapei Cycle Show viste OOLO Mobility deres nyeste take på en ladcykel med krængende styremekanisme.

OOECAGO er en lidt anderledes ladcykel med to tætsiddende forhjul der kan krænge

Oolo elektriske ladcykel, OOECAGO er mærkets anden løsning til transport af gods. Den første var et elektrisk løbehjul med en enkelt motor, der drev det unikke setup med to forhjul, men nu er den så videreudviklet til en pedaldrevet ladcykel, grundlæggende med det samme chassis.

OOECAGO’s kasseformede platformramme har en central ratstamme, der rummer både batteri og det ret smarte  steerbywire design.

Det dobbelte hjul foran på cyklen er designet til at nivellere sig selv for at holde den lodrette last sikker. Oolo kalder det ‘twin-sync suspension’.

Motoreffekten er standard 250 watt med et drejningsmoment på 75 Nm. Med flere tilgængelige konfigurationer og masser af tilbehør er det en virkelig anderledes ladcykel, som takket være den vinklede sædemast ifølge Oolo kan rumme ryttere på mellem 1,60 og 1,85 cm.

Centermotoren forsynes af et 540Wh-batteri, og der fås også et 250Wh-batteri der forlænger rækkevidden. Oolo hævder, at rækkevidden er op til 100 km alene på standard batteriet.

Det 1.850 mm lange og 400 mm brede design kan ifølge mærket håndtere en maksimal nyttelast på 200 kg.

Link

 

 

 

 

CYKELPORTALEN