CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

3D printede cykelsko 3D printede cykelsko
Startup firmaet Lore lækker billeder af kommende 3D printet cykelsko... 3D printede cykelsko

Det teknologiske start up firma LORE har løftet lidt af sløret for deres kommende 3D printede cykelsko kaldet Lore One Carbon som giver en endnu bedre tilpasning til din fod.

Selv kalder Lore deres nye sko  “det næste store tekniske spring i cykling”, Lette stive og komfortable cykelsko til landevejsbrug er i høj kurs for de ryttere som ønsker maksimal ydeevne.

Cykelsko i kulfiber har i mange år sat barren med lav vægt og maksimal stivhed. Og  utallige mærker har tilbudt forskellige grader af tilpasset pasform gennem årene – oftest via varmestøbning.

Hidtil har 100% tilpassede cykelsko været forbeholdt eliten som  pro-rytterens  Adam Hansen custom cykelsko til den nette sum af kr. 26.000,-

Ved hjælp af 3D print teknologien kan prisen reduceres væsentlig da der ikke længere skal støbes dyre special forme. I stedet 3D scannes din fod  og efterfølgende kan skoen udprintes.

Som videoen viser ser det ud til at Lore bruger en række tysk fremstillede industri robotter til at varetage processen. Der er tale om en flertrinsproces for at skabe den stive carbon sål og overdel i ét stykke. Den resulterende sko ser ud til at have en tynd skal, forstærket af et netværk af overlappende ydre ribben for at give den struktur. Derefter glider et blødt soklignende skoovertræk over toppen og omslutter hele skoen for maksimal aerodynamik.

Lore som firma er nyt indenfor cykling, men siges at samle erfarne designere og ingeniører fra veletablerede mærker, herunder Apple, Black Diamond, DPS ski, Nike, Puma og Tesla. De arbejder også tæt sammen med amerikansk olympisk banecyklist, 14x amerikansk banemester og professionel træner og cykelmontør Colby Pearce for at optimere det endelige produkt.

Lore vil officielt afsløre de fulde detaljer om de brugerdefinerede 3D-trykte carbon LoreOne-cykelsko til april 2021. Her vil det også være muligt at forudbestille de første sko.

Link

 

 

CYKELPORTALEN