CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

12 gear på Shimano XT og SLX 12 gear på Shimano XT og SLX
Godt nyt for mountainbikere, der med længsel har kikket langt efter topgruppens XTR 12 gears kassette. Den gennem tiden mest populære Shimano XT mountainbike... 12 gear på Shimano XT og SLX

Godt nyt for mountainbikere, der med længsel har kikket langt efter topgruppens XTR 12 gears kassette. Den gennem tiden mest populære Shimano XT mountainbike gruppe bliver opgraderet til 12 speed. Den får følgeskab af sin lillesøster SLX.

Med Shimano Deore XT M8100 og SLX M7100 er der nu også tolv gear på kasetten som topgruppen XTR og helt i tråd med hvad trenden er, og naturligvis konkurrenterne. De to nye MTB grupper forventes på markedet i juni og juli måned.

Shimano produktkoordinator Henry Bosch udtaler i forbindelse med pressemeddelsen,  “Under udviklingen  XTR-serien var fokus høj fart og kontrol.Med DEORE XT og SLX har vi kikket noget bredere. Vi har tænkt meget over, hvordan og hvorfor folk kører på mountainbike. Det rette svar var for os, at skabe en serie af dele, der har den rette kvalitet og præcis de specifikationer, der passer til rytternes forskellige ambitioner, lige fra det sporty og race orienterede til langdistance MTB ryttere med mere eventyr i blodet.”

Som det er sædvanen fra Shimano, låner de to nye grupper teknologi fra storebror XTR primært i form af den nye  12-speed MICRO SPLINE kassetter med  10-45 eller 10-51 krans, 1×12 og 2×12 HOLLOWTECH II kranksæt, kraftige to og fire strempel bremser. Hertil fuld justerbare ISPEC-EV skiftere, 12-speed præcisionsskift på  for- og bagskifter, hurtigtkølende ICE TECHNOLOgIES FREEZA rotorer og komplementerende XC og Enduro hjulsæt.

 

Som XT-gruppen er den nye SLX M7100 gruppe også bygget med Shimanos 12-speed MICRO SPLINE kassetter med  10-45 eller 10-51 kombinationer, 1×12 og 2×12 kranksæt, en dedikeret 12-speed SLX-kæde, to eller fire-stempel bremser, fuldt justerbare ISPEC-EV skiftere, optimerede for- og bagskiftere, og 12-speed nav. En anden ting som også næsten er sædvanen tro er at de nye grupper IKKE er bagud kompatible.

XT gruppen forventes på markedet i næste måned og SLX følger efter i juli måned. De danske priser er endnu ikke offentliggjorte. Vi vender tilbage med mere info og test i forbindelse med de mange mediadays hen over  sommeren.

Link

CYKELPORTALEN