CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

BESØG: Bikersbest – Bjarne Egedesø BESØG: Bikersbest – Bjarne Egedesø
Kim Egedesø er tredie generation i firmaet Bjarne Egedesø A/S. Det var Kims farfar Rasmus Peder Egedesø som i starten af 1935 grundlagde... BESØG: Bikersbest – Bjarne Egedesø

egedesø05
Kim Egedesø er tredie generation i firmaet Bjarne Egedesø A/S.  Det var Kims farfar Rasmus Peder Egedesø som i starten af 1935 grundlagde et lille handelsfirma der først handlede med alkohol og siden med cykeldele.  Idag hører Bjarne Egedesø A/S til blandt de største cykelgrossister i Danmark og har netop fejret 75 års jubilæum.

Lige efter Anden Verdens krig ophør, kom de første cykler til og to år efter Everton knallerterne.  I midten af de gyldne 60’erne flyttede firmaet ind i nye kontor og fabrikslokaler på 4000 m2 i Tarup forstaden til Odense.

1976 er året hvor Kims far Bjarne Egedesø rejser til Japan og knytter tætte kontakter med Shimano, som den dag idag stadig er hovedagenturet.  I slutningen af firserne sælges alle ikke cykelaktiviter fra.

I midten af halvfemserne opstår Bikersbest konceptet og i 1999 overtager Bjarne Egedesø A/S en række agenturer som dengang lå i Bikebusters regi.

Den unge Kim Egedesø som har en handels uddannelse indenfor kontorbranchen kommer ind i firmaet i 1991 og i 2004 bliver han direktør.  I forbindelse med generationsskiftet går han i gang med en større omstrukturering.

Blandt mine primære opgaver var det at tilpasse organisation til de faktiske forhold vi stod overfor. En solid praktisk erfaring tæller for mig mere, end en ren akademiker. Langt de fleste af mine medarbejdere er selv aktive cyklister.

Set i lyset af et stadig større behov for markedsvækst, valgte vi i 2008 at starte et nyt firma op, Intercycle A/S. Firmaet drives helt selvstændigt af Jesper Skriver Larsen som har en fortid hos Principia/Tokind.  Intercycle A/S handler med cykelmærkerne Gazelle og Ideal, og som noget nyt i år har firmaet tillagt en række tilbehørs agenturer, såsom Michelin, Trelock, Weldtite osv..

egedesø02

Hvad ligger til grund for valg af agenturer ?

De primære grunde er at agenturet er blandt de førende på deres feldt, ledende på kvalitet og ydelse samt at agenturet passer naturligt ind i vores produktsortiment. Vi ser også i stor udstrækning på kommunikationen mellem parterne, hvorledes agenturet håndtere service, garanti og reklamations politikker samt vor visioner for fremtiden med hensyn til udvikling mv.

Hvordan ser I på problematikken med forhandlernet contra direkte handel ?

Kun positivt. Vi anser det som en godt supplement til den etablerede handel. Forretningerne åbner i større og større grad egne webshops. Det at der ligger en fysisk forretning bag, giver i modsætning til rene webshops forbrugerne tryghed i deres køb.  Der vil altid være forbrugere som ønsker at handle i en fysisk forretning, og andre som vil handle på nettet.  Nu har forbrugerne et valg mellem begge.

Selvom der er megen fokus på området udgør internethandlen i Europa stadig en forsvindende lille del af den samlede omsætning, mellem 3 og 5 % på udstyr og 2 og 3 % på cykler.

Er det svært at være cykelgrossist i DK ?

Nej bestemt ikke ! Det sidste års tid har været helt forrygende for os.

Hvordan markedsfører I jeres produkter over for forhandlere ?

Vi afholder 2 årlige udstillinger (efterår / tidlig forår), hvor kunderne i samspil med vore sælgere disponerer for sommer / vinter sæsonen.  Her går vi alle nyhederne og ændringer igennem med kunderne 1 for 1.

Herudover afholdes forhandler kurser, årlige Shimano Service Center produkt præsentationer,  årlig Pinarello tur for disse forhandlere samt informationer sendes løbende ud til orientering via mail samt vores hjemmeside.

I takt med en større og større andel af forhandlerne ordrer via vores webshop, har sælgernes rolle ændret sig markant. Tidligere var de deciderede ordre optagere, hvor de i dag i større udstrækning er konsulenter som hjælper og rådgiver kunderne til øget salg i deres forretninger.

egedesø01Bikersbest årgang 2010 og årgang 1995

Hvordan markedsfører I jeres produkter overfor forbrugerne ?

Det er vigtigt at være tæt på forbrugerne, hvorfor vi udover annonceringen i cykelblade og cykelportaler, sidste år tegnede aftale med Grejsdalsløbet.  For forbrugeren betyder det at vi de næste år frem, i samarbejde med vores nøgle leverandører, stiller en Expostand op i målområdet hvor alle de nyeste ting fremvises, og hvor man kan spørge os om alt hvad hjertet begærer.

Endvidere har vi i samarbejde med DCU startet Shimano-ligaen op, hvor amatører og stjernerne dyster på samme dag på samme bane.  Her er vi ligeledes at finde med en udstilling og mandskab.

Herudover udsender vi årligt vort  Bikersbest blad, som rummer 200 sider med lirens. Det trykkes i 30.000 eksemplarer og distribueres ud via vore 110 Bikersbest forhandlere.  Bikersbest er en klub for cykelinteresserede hvorigennem de får tilsendt nyheder og særlige medlemstilbud.

Er I påvirket af den økonomiske afmatning ?

Nej det er vi ikke og det er der flere årsager til. Først og fremmest har der ikke været større bevågenhed fra medierne omkring sundhed og motion, man sparer først og fremmest på større investeringer og endeligt er cykling en så stor del af det at leve, at det vil vi ikke ligge fra os.

Siden år 2000 har vi oplevet en positiv vækst hvert eneste år og er faste i troen på at det vil fortsætte.

Hvordan håndterer i reklamationer ?

Vi følger de gældende regler. Reklamationerne afgøres på stedet af forhandlerne overfor forbrugerne, vi håndtere herefter reklamationerne med dem.

Hvordan ser fremtiden ud ?

Vi ser meget positivt på fremtiden. Cykling til motionsbrug såvel som transport brug, er i stigning år for år.

Vi har længe haft akut pladsmangel på vores nuværende adresse, og er netop i gang med at planlægge udflytning af alle vore aktiviteter til en helt ny domicil i Tietgenbyen. Huset er på 6.500 m2 med moderne kontorfaciliteter, møderum og et helt nyt moderne højlager. Det er planen at flytte inden udgangen af året.

Pearl Izumi cykel og løbetøj er et nyt agentur, hvilket betyder at vi nu bevæger os ind i løbesportsbranchen.

egedesø04

Andet

Firmaet har en professionel bestyrelse, der arbejdes efter en forretningsstrategi for firmaet frem til 2013

Vores mål er at gå på arbejde og have det sjovt, men ikke så sjovt at vi ikke tjener penge.

Jeg har fire simple områder vi arbejder udfra.

1. Orden

2. Møde til tiden

3. Holde hvad du lover

4. Intet er for dårligt til det tåler dagens lys.
Fakta

Grundlagt: 9 februar 1935

Agenturer Bikersbest:  Shimano, Pinarello, Bell, Giro, Giodana, Rudy Project, Elite, Fizik, SKS, Vittoria, Geax, Ergogel Easton, Blackburn, Pro, Magnum, Tourch, Sigma Sport, Finish Line, Kenda, Park Tool, Pearl Izumi
Agenturer Intercycle: Gazella, Michelin, Trelock, Ideal, Weldtite, Kidcar og VDO
Antal ansatte: 34
Omsætning: ikke oplyst

Bjarne Egedesø A/S
Tarupvej 63-65
5210 Odense NV
Tlf. 45 63 16 80 01
www.bikersbest.dk

CYKELPORTALEN