CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Von Backhaus Von Backhaus
Trods det tysk/hollandske von/van er Von Backhaus et dansk brand, grundlagt af nogle af dansk cykelbranches tunge drenge. Von Backhaus

Von-Backhaus-01

Von Backhaus er gennemtænkte hverdagscykler som bygger på stor erfaring med det danske hvardagscykelmarked. Trods det tysk/hollansk klingende navn er mærket dansk og det er nogle af branchens sværvægtere der står bag.

Historien om Von Backhaus
Helge Kildemoes, søn af Børge Kildemoes, der grundlagde Kildemoes Cykelfabrik. Helge Kildemoes har indtil 2005 været Nordic marketingchef for den svenske koncern Cycleurope ,der omfatter Kildemoes i Danmark, Crescent i Sverige samt DBS i Norge og har været centralt placeret i den daglige drift af Cycleurope Danmark.
Mads Bonde kommer ligeledes fra Cycleurope – som produktchef, og havde her ansvar for hele koncernens produktprogram i Europa. Mads Bonde sad også i den internationale ledelse.
Bent von Backhaus Bjufstrøm, der har lagt navn til cykelmærket, har i 36 år beskæftiget sig med cykler. De seneste 18 år som salgschef for Cycleurope Danmark, hvorfra mærkerne, Bianchi, Monark, Everton og Kildemoes forhandles.

Von-Backhaus-04

Kvalitetscykler med sans for detajlen
”Vi ønsker at forsvare den gode oplevelse ved cykling igennem et kvalitetsprodukt, og samtidig vil vi forholde os til tidens trends og mode”, siger de tre bag Von Backhaus. ”Vi vil primært være opmærksomme på de kvindelige cyklister og forbrugere, der både gør og tør mere ikke mindst når det gælder om at vælge cykel.” Von Backhaus vil heller ikke stå tilbage for at ytre sig om cykelpolitik og har således allerede etableret gode relationer til organisationer og kommuner, der har indflydelse på infrastruktur og kommende transportløsninger. ”Igennem et stærkt netværk af trendspottere, interesseorganisationer, kommunale institutioner og vores egen kærlighed til cyklen vil vi tale for en central placering af cyklen i fremtidens transport-univers.”

Von-Backhaus-03

Det første indtryk af Von Backhaus cykler er et produkt som ligner mange andre. Men det er i de små detajler at forskellene skal findes.  I modsætning til specielt mange udenlandske mærker så ved folkene bag Von Backhaus hvad der rører sig og hvilke problemer og krav det danske marked oplever og stiller ikke mindst for cykelforhandlerne som dagligt skruer på den danske cykelpark. Rustfri kæder, lukket kædekasse, indstillig frempind og godt lys er nogle af forskellene. Alle Von Backhaus cykler ligger i det populære prisleje mellem 5 og 6.000 kr.

Link

CYKELPORTALEN