


Volata er et godt bud på en cykel til dagligt brug med al den funktionalitet og sikkerhed man har brug for når man færdes i byen. Med udgangpunkt i en sporty aluminiumsramme monteret med dynamolys, remtræk, skivebremser og indvendigt gear med elektronisk skift samt en app og indbygget cykelcomputer som kan finde og låse cyklen, er der tale om en cykel lidt ud over det sædvanlige.
Designet minder mest om en moderne racercykel med integreret styr og frempind men med komponenter som er gearet til daglig brug på stenbroen. Den kommer i to farver grå og hvid og i tre størrelser. Rammen er i 7005 aluminium mens forgaflen er i kulfiber. For og baglys er elegant integreret i rammen. Cyklen er endnu i opstartsfasen , men du kan allerede nu forudbestille den og selv konfigurere den på deres hjemmeside.
Link