På cykelportalen omtaler vi ofte alternative cykeltyper og konceptcykler. De fleste bliver aldrig ført ud i livet i sin oprindelige form og mange syntes sikkert kun de er for nørder. Disse fantasifostre som trækker et smil på læben og lidt hovedrysten, mest af alt fordi vi er så bange for at skille os ud og ikke have den “rigtige” mening eller være med på beatet. Men sådan er vilkårene når man er visionær og prøver at råbe en verden op, hvor folk som får bare følger flokken. Nu blev han sku’ godt nok grov, tænker du sikkert ! Ikke desto mindre er det disse “misfostre” som inspirerer andre og som på længere sigt, et lille skridt af gangen forandrer vores verden og vores måde at transportere os rundt på. Det er og vil altid være frontløberne der er med til at ændre verden ikke medløbere og kopister…
En sjælden gang bliver man positiv overrasket, og ofte når man mindst af alt venter det, og pludselig opdager produkter der lever deres helt eget liv i ubemærkethed, langt væk fra en blodtørstig medie og marketingsverden. hvor det tit er de “tomme tønder der bulder mest” der løber med al opmærksomheden. Som berejst cykeljournalist har jeg forlængst set fordelene ved en kompakt foldeturcykel, til når man lige har et par fridage i overskud i f.eks Norditalien, men i pakke panikken har glemt en ekstra 20″ Erto 406 slange hjemmefra. Heldigvis ved de lokale hvor man kan opdrive den slags mindre udbredte cykelslanger.
Så hvad der først så ud som lidt af en udfordring, bliver pludselig til en stor oplevelse, da jeg står på torvet i den lille by Saluggia ikke langt fra Torino, og kikker over mod en lille uanselige cykelbutik. Mit øje skuer straks en Ferrari rød drøm af en velomobil, parkeret foran butikken. Selvom min viden om velomobiler godt nok er ret begrænset, er det tydeligt at denne skønhed ikke er den sædvanlige metervare.
Efter at have købt min slange, spørger jeg lidt til det røde lyn. “Den har min far bygget” udbryder den ivrige ungersvend og kalder på Leonardo Leuci der står ude bagved og skruer på en gammel havelåge. Det viser sig at Leonardo ikke er hvem som helst. Han har en fortid som rammesvejser hos et af de gamle italienske cykelmærker, Benotto hvor han i 80’erne byggede rammer og endda var nogle år i Mellemamerika for at lære dem det ædle håndværk på licensfabrikken i Mexico. Benotto er idag historie, og Leuci har trukket sig tilbage og driver en lille cykelforretning.
Leuci velomobilen var et projekt som udsprang af en ide om at slå hastighedsrekorden. Den har tre hjul alle i størrelse 700C hvilket er usædvanligt for en Velomobil. Den styrer på forhjulene, har fem gear og tre kæder. En 46 tands krans foran driver via de tre kæder en 13-32 krans på baghjulet. Pt. har den kun en enkelt bremse på baghjulet men vil uden de større modifikationer kunne udstyres med skivebremser på alle tre hjul. Som ægte italiener er rammen naturligvis bygget i stålrør fra Columbus, mens karroseriet er glasfiber. Leonardo påpeger at selve den bærende konstruktion burde være i kulfiber, men det indtil videre kun er på tegnebordet da det vil gøre konstruktionen meget dyr. Frontspoileren kan åbnes for øget ventilation sammen med de to Venturi åbninger i siden.
En klassisk italiensk stålhest fra Leuci’s hånd.
En god dag at punktere…