CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Udforsk Mallorca fra cykelsadlen: Fire af øens bedste cykelruter Udforsk Mallorca fra cykelsadlen: Fire af øens bedste cykelruter
Med mere end 2.000 km veje og stier, fordelt på 16 ruter, er Mallorca oplagt at udforske på cykel - uanset om man er... Udforsk Mallorca fra cykelsadlen: Fire af øens bedste cykelruter

Mallorca er et oplagt rejsemål for cykelelskere – grundet de mange bjerge, det behagelige middelhavsklima og en rigtig god infrastruktur for cyklister.

Vil man finde de bedste ruter, kan man kigge på turistrådets officielle cykelruteplan “Plan de Vías Ciclistas” (PVCM), der klassificerer veje og stier som enten ikke-anbefalede ruter, egnede ruter eller foretrukne ruter baseret på ruternes grad af sikkerhed og trafik. Baseret på denne kategorisering er der udarbejdet i alt 16 forskellige cykelruteforslag med forskellige sværhedsgrader i forhold til både distance og terræn. Ruterne dækker hele øen og omfatter flere anerkendte seværdigheder, historiske bygninger, lokale byer samt Tramuntana-bjergene.

Spektakulær udsigt og fascinerende naturfænomen
Formentor Lighthouse-ruten (A2) er klassificeret med medium sværhedsgrad. Ruten starter i byen Alcudia og går herfra til den lille by Puerto de Pollença, der ligger ud til Pollença-bugten og tæt på naturreservatet s’Albufereta. Fra havnen går turen til den spektakulære udsigt ved Formentor-fyret. Herfra kan man bevæge sig ad en sti til den historiske by Campanet, hvor man bl.a. kan se det fascinerende naturfænomen Ses Fonts Ufanes, Campanet-hulerne og Sant Miquel-oratoriet.

En af Europas højeste stigninger
Ruten Sa Calobra (A4) er klassificeret som en meget svær rute og er derfor kun egnet til erfarne cykelryttere. Ruten er kendt som en af Europas højeste stigninger og er for mange cykelentusiaster en primær årsag til at besøge Mallorca. Ruten starter i Alcudia og efter byen Pollença starter opstigningen ad det første bjergpas, Coll de Femenia. Derefter fortsætter ruten gennem Escorca og Coll de Cals Reis inden nedstigningen til havnen i Sa Calobra, der ligger ved siden af naturmonumentet Torrent de Pareis.

Kystrute med arkitektur og puls
Med sin lave sværhedsgrad er Andratx-ruten (C1) den mest tilgængelige rute. Ruten forbinder kysten i kommunen Calviá med forskellige landsbyer, hvor man særligt kan glæde sig til at se s’Arracó og dens moderne arkitektur samt landsbyerne Calvià og Capdellà med eksempler på mere traditionel arkitektur. Ruten går primært langs kysten, så man kan også nyde nogle af øens pulserende turistområder som f.eks. havnen i Port d’Andratx, Peguera og Santa Ponça undervejs.

Læs cykelportalens guide til Mallorca her.

Forbi klostre og huler
Langs Son Carrió-ruten (M3), der har en høj sværhedsgrad, kan man opleve to af de mest ikoniske udsigtspunkter på øen, hhv. Betlem-klostret i Artà og Sant Salvador-klostret i Felanitx. Begge ligger i Llevant-bjergene. Ruten går fra Cala Millor, gennem landsbyerne Son Servera og Artà og forbi et mindre bjergpas, Coll de Pescadors. Herefter når man Betlem-klostret. Ruten fortsætter langs mindre veje med minimal trafik, derefter gennem Manacor og Felanitx, hvor den fem kilometer lange stigning på 7 pct. til Sant Salvador begynder. Retur kører man gennem bl.a. Porto Cristo, som med sine såkaldte “dragegrotter” er en af de største turistattraktioner på øen.

Om Fundació Mallorca Turisme
Fundació Mallorca Turisme er Mallorcas turistråd og ansvarlig for at markedsføre Mallorca som rejsemål. Det er en offentlig non-profit-enhed integreret i øens regering, Consell de Mallorca. Formålet er at arbejde for øens turismefremme, oprettelse af nye turismeprodukter, forvaltning af turismeservices generelt og andre aktiviteter, der markedsfører øen som rejsemål. Blandt organisationens aktiviteter er bl.a. nationale og internationale møder og messer, at brande Mallorca som en attraktiv destination til filmproduktioner via Mallorca Film Commission samt at indgå samarbejder med forskellige turismeaktører for at markedsføre og konsolidere øens forskellige turismeprodukter.

Link

 

CYKELPORTALEN