To der kan foldes
Nyheder 6. november 2025 CYKELPORTALEN

Hvis cyklen skal have større udbredelse i kombination med offentlige transportmidler, er cykler der kan sammenfoldes et godt bud på større mobilitet. Flere og flere ønsker at kunne få deres cykel med bus og tog, og det stiller stadig større krav til transportudbyderne med tilstrækkelig kapacitet. Udbudet af store tunge el- og ladcykler gør bestemt ikke denne problematik mindre.
To der kan foldes, en ladcykel og en fullsize cykel

Foldecykler med små hjul kender de fleste, men der findes også cykler med fullsize hjul der kan tricket. Bastille er en fransk udviklet foldecykel noget ud over det sædvanlige. Cyklen ligner til forveksling mange af de ordinære citybikes, men med et løft i et håndtag kan cyklen via en sindrigt foldesystem halveres i størrelsen og let trilles eller bæres ombord i tog eller bus. Bastille fås både med og uden elmotor og med tre eller syv gear samt bæltedrev.

Ladcykler duer ikke i tog og busser, med mindre de kan sammenfoldes. Fold Mini er en gennemtænkt og en af de mindste foldbare ladcykler på markedet. Sammenfoldet fylder den som en almindelig cykel og vil gøre det væsnetligt lettere at kunne få den med bus og tog, uden der dog er nogen garantier. Fold Mini kan konfigurer med eller uden motor og forskelligt udstyr til ladet.

















