CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Wahoo Elemnt Bolt V2 TEST: Wahoo Elemnt Bolt V2
Mk II udgaven af Wahoo Elmnt Bolt har fået farveskærm og smartere navigation TEST: Wahoo Elemnt Bolt V2

Den lille fikse Wahoo Elemnt Bolt har været på markedet siden 2017 og er en af de mest populære modeller fra Wahoo salgsmæssigt.  Nu har den fået en opdatering  med farveskærm, og smart navigation, Den fikse størrelse er stadig bibeholdt.

I store træk er  Elemnt Bolt v2  lillebror til Elemnt Roam, læs vores test her.  Bolt er både mindre og billigere men har stort set de samme funktioner og tilslutningsmuligheder. Den største  forskel på de to modeller er selve størrelsen og smart navigationen. Skærmen på den nye Elemnt Bolt v2 er  2,2 tommer,  0,5 tommer mindre end skærmen på Elemnt Roam.

Specifikationer

  • Dimensioner: 77,4 x 47,3 x 21,3 mm
  • Display : 2.2″ (64 farver) GORILLA© glas
  • Opløsning: 240×400
  • Vægt: 68 gram
  • Batteri: 15 timer
  • Holder: Outfront & frempind
  • Memory: 16 Gb
  • Lyssensor
  • Trådløs overførsel via Bluetooth & WiFi
  • Elemnt Companion App
  • GPS med get started og rerouting
  • Downloadbare kort
  • SMS & TLF notifikation
  • Mountainbike spor
  • Integration med alle træning/GPS apps
  • Pris: set til kr. 2.200,-

Afprøvning
Størrelsemæssigt er den nye Bolt næsten identisk med den gamle.  Den leveres standard uden sensorer, med kabel, manuel strips og to holdere, en Outfront og en til styr/ frempind. Som det er sædvanen fra Wahoo er opsætningen uhyre let og meget lig det der opleves på Elemnt Roam. Download App og scan koden. Den store fordel med BoltV2 er at alle funktioner kan opsættes via deres App på telefonen. Det gør det væsentlig lettere specielt forbi du kun kan betjene Bolt med knapperne.

Den nye Smart navigation  giver dig nu mulighed for at vælge destinationer direkte på selve computeren, og den omdirigerer dig automatisk, hvis du af en eller anden grund afviger fra den oprindelige rute. Drej og sving retninger dukker automatisk op øverst på skærmen sammen med  afstandstegn, der angiver kommende sving.

Det nye 64 farvers display har gjort det lettere at skelne de mange informationer fra hinanden bl.a med forskellige baggrundsfarver i datafelterne. Lys og kontrasmæssigt er forbedringerne dog mindre udtalte. Specielt i kraftigt sollys er den blevet bedre mens det stadig kniber i gråvejr.  Selve ruteføringen ved kortnavigation er dog markant bedre, trods den, mindre skærm.

BoltV2 har stadig en række lysdioder øverst der kan slåes fra eller til og vise hastighed, puls og watt. Samtidig virker den som en visuel alarm når der er ændringer i ruteføringen forude. Dette er meget nyttigt og mindre irriterende end lydsignalerne der naturligvis også kan slåes fra.

Displayet kan vise mellem 1 og 9 datafelter af gangen.  Med maks antal bliver det megt småt, specielt for brillebrugere.

De tre tidligere undersænkede betjeningsknapper under displayet er nu erstatter af knapper som er helt i plan. De er mere præcise både i funktion og vandring, men lidt mere følsomme for fejltryk i forhold til den gamle udgave.

Wahoo Bolt V2 er en god opgradering af en i forvejen god og lille GPS computer. I vores optik er den mest velegnet til landevej, gravel mens mountainbikere og bikepackere off the beaten track kommer en smule til kort både påga af kortdækning, GPS signal og størrelsen på kortene.  Med 16 Gb memory er der rigeligt plads og batteritiden holder mere end de opgivne 15 timer, nærmer de 17.

+++

  • Hurtig og let opsætning
  • Intuativ
  • Størrelsen

  • Læsbarhed
  • Navigation offroad

Konklusion
Wahoo ELEMNT BOLT 2.0 har flere nyttige opgraderinger, i forhold til den første udgave. der nu gør den til et godt alternativ til Roam med stort set de samme funktioner. Manglen på detaljer i kortlægningen og enhedens konstruktion efterlader den mere fokuseret på vej, grus, fitness og træning frem for mountainbike- og off-road ekspeditioner.

fra venstre: Elemnt Roam, Elemnt Bolt V2, IGS620, Hammerhead Karoo 2

Link

CYKELPORTALEN