CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: USWE F4 Pro TEST: USWE F4 Pro
Svenske USWE er ny på de danske marked. Vi har te s t e t deres topmodel i hydration rygsække til cykelbrug TEST: USWE F4 Pro

 

USWE-F4-06

USWE er et svensk firma etableret i 2007. De har specialiseret sig i de populære rygsæksystemer med indbygget vandresovair, bedre kendt som Hydration Packs eller Camelbak efter firmaet som opfandt systemet. USWE udtales you-swe og er forkortelsen for Upturn Swede.  USWE primære målgruppe er offroad  løbere både med og uden ski, motorcyklister og naturligvis pedaldrevne mountainbikere, alle decipliner, hvor det overordnede mål er konkurrence. I konkurrancer, hvor hvert sekund tæller er det afgørende at man altid har direkte adgang til væske indtagelse og ikke skal til at fumle med en løs flaske i en holder nede på skrårøret. Det stiller så andre krav til rem og rygsæksystemet, et krav som USWE har løst på en lidt anderledes men forbilledlig måde.

USWE-F4-07

Specifikationer

  • Vandresovair: Hydrapak 3 liter
  • Rygsæk volumen: 9 liter 2 hovedrum
  • Airstrip rygpanel med silicone 43 x 30cm
  • Dimensioner: 43 x 20 x 10 cm
  • Unisize
  • 4 punkts selesystem med “on the fly” justering
  • Vægt: 795 gram
  • Materiale: Polyester
  • Pris: kr. 895,-

USWE-F4-01

Afprøvning
F4Pro er den største model i USWE program til cykelbrug. Den er til de ture hvor man har brug for, både at kunne have lidt mere vand med men også andre fornødenheder som lidt mad ekstra tøj, lappegrej, fotografirapparat og pumpe. Selve rygsækken er en lille fiks sag på 43 x 20 x 10 cm og med et rumfang på godt 9 liter. Rygsækken har et dobbelt rygpanel som er en del større end selve rygsækkken. Det både understøtter godt og giver god ventilation. USWE 4 punkt remsystemet er intet mindre end genialt. Istedet for at tage udgangspunkt i de traditionelle systemer med mavebælte som først og fremmest er konstrueret til en opretstående stilling, har svenskerne taget udgangspunkt i firepunkstselen, vi kender fra faldskærms- og motorsport og en foroverbøjet rygstilling.  De to sæt remme fiksseres ved hjælp af en kliklås centralt i et punkt foran på brystkassen. Remmene er let justerbare “on the fly”  med velcolukke, der betyder at man lynhurtigt kan gøre dem længere eller kortere for det bedste fit.  For at genere mindst muligt og bevare det optimale tyngdepunkt sidder rygsækken ret højt. Det skal de fleste nok lige vænne sig til, men når man først er oppe på cyklen og ude i terrænnet er det helt optimalt, og den generer ikke ens bevægelse. Ved at samle trække remmen og samle dem foran på brystet får man maksimal frigang omkring armene, hvor der aldrig er noget som generer. Samtidig bliver den urokkeligt hvor den skal.  Vandresovairet er en standardudgave fra Hydrapak på hele 3 liter. En smart detajle er at det er todelt, så vandet i mindre grad skulper rundt når den ikke er fyldt helt op med vand. Resoivaret har aftagelig slange og en rulleforsegling med skydelås øverst der gør den let af rengøre.  Selve rygsækken har et stort rum med en stor åben lynlåsadgang, hvor vandresoivaret placeres i den inderste lomme, som har lynlåslukke. Slangen trækkes ud både i venstre og højre side langs skulderremmene. I den store lomme er der også en stor netlomme til andre fornødenheder. Rummet er rigeligt stort til en jakke og andre fornødenheder. I toppen af rygsækken sidder en gummiforet åbning til gennemføring af ledning til diverse elektronik. Yderst er et mindre lynlåsrum  med forkellige ruminddelinger til værktøj, lappegrej og pumpe. I mellem de to store rum er et mindre 100 % vandtæt rum med plads til en pung eller mobiltelefon. Yderst er endvidere en mindre netlomme. Mellem de to rum er en klap til hjelmen som holdes på plads af to justerbare remme og kliklåse. For dem som bruger fullface hjelme er der også et par gummibånd til montage af en sådan. Det er alletiders når man f.eks cykler op ad i stærk varme og gerne vil af med hjelmen.  F4 Pro er en gennemtænkt hydration rygsæk med mange rigtigt fine og gennemtænkte detajler. 4 punkts selen er afgjort en af de bedste løsninger på markedet til cykelbrug. Selvom den først og fremmest er tænkt til mountainbikebrug, har jeg under testen haft stor glæde af den på mine daglige pendlerture på racercykel. Eneste malurt i bægeret er de ikke helt vandtætte lynlåse og syninger til de to store rum. En overtræk kunne være en løsning.  Se flere billede af rygsækken her.

USWE-F4-04

Konklusion
USWE F4 Pro er en rigtig god hydration rygsæk med et bæresystem som er “second to none” til cykelbrug. Det er let at justere og sidder fremragende. Hydrapak vandresoivaret har rigelig kapacitet til selv de længste ture. Der er masser af funktionalitet i selve rygsækken som desværre ikke er helt vandtæt.

Vurdering-4

 

Link

CYKELPORTALEN