CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Tidligere på året præsenterede Team Rynkeby deres nye teamcykler fra Bianchi. Cykelportalen har fået lov at teste en af cyklerne inden de udleveres til...

Tidligere på året præsenterede Team Rynkeby deres nye teamcykler fra Bianchi. Cykelportalen har fået lov at teste en af cyklerne inden de udleveres til rytterne i starten af  april måned.  Cyklen bygger på alumniumsrammen fra Bianchi C2C som er blevet forstærket omkring krankboksen.

Hver af de 790 ryttere bliver udstyret med flg. komponentpakke:

  • Ramme: Bianchi C2C Via Nirone 7 aluramme.
  • Forgaffel: Kulfiber med Kevlar dæmpning.
  • Gear: Campagnolo Veloce Black Compact, 10 speed (for: 34-50, bag 13-29)
  • Bremser: Reparto Corse
  • Styr: Reparto Corse alu.
  • Frempind: Reparto Corse alu
  • Saddel: San Marco Ponza
  • Saddelpind: Reparto Corse carbon
  • Krank: FSA Gossamer Pro Megaexo Compact CK-6021
  • Hjul: Bianchi Reparto Corse 14×2
  • Dæk: Hutchinson Fusion 3
  • Bianchi sadeltaske
  • Velometer 12-funktions cykelcomputer
  • Minipumpe
  • 2  flaskeholdere
  • Miniværktøj
  • Bianchi Lazer Neon hjelm i Bianchi/Team Rynkeby-farver.
  • Vægt 9,2 kg

Team Rynkeby raceren har den karakteriske gule farve krydret med lidt Bianchi grønt samt stafferinger af frisk frugt så man får helt lyst til et glas juice. På skråstag og forgaffel er desuden sat Børne Cancer Fondens logo så ingen er tvivl om hvad formålet er.

Afprøvning
Ved første øjekast minder det gule Rynkeby lyn om en kulfiberramme, med det buede overrør, men der er tale om aluminiumsramme.  Bianchi benytter triple hydroformede rør som under ekstremt vandtryk kan formes stort set som man ønsker det.  Bianchi har desuden gjort en del for at tæmme aluminiums ofte lidt hårde og ukomfortable egenskaber.  Bianchi kalder det  BAT og K-VID  som henviser til  en kombination af Bianchi Active Technology og Kevlar Vibration Isolating Device.  Det gør det muligt at opnå forskellig stivhed under forskellige belastninger uden at miste kraft.  Dette gøres ved en special udformning og design af bagstagene samt indsættelse  af Kevlar i skråstag og forgaffel. Så alt i alt minder denne racer både udseende men også køremæssigt mere om en kulfiberramme end en af aluminium. Godt gået Bianchi…

Ude på landevejen opfører cyklen sig rigtig godt.  Den lidt oprejste kørestilling er velegnet til lange dagsmarcher.  Rammen er tilstrækkelig stiv og det forstærkede krankboksområde giver maksimal kraftoverførrsel uden flex ved hvart pedalantrit. Cyklen er næsten neutral med en anelse understyring og i høj fart er den klippestabil.

Konklusion
Den gule Bianchi racer kan rytterne på Team Rynkeby være rigtig godt tjent med. Denne racer bekræfter at det med dagens teknologi er muligt at producere en prisrimelig racercykel hvor de basale køregenskaber er iorden.  Bianchi skal have stor ros for at det er lykkedes dem at overføre kulfiberens behagelige egenskaber på aluminium.

 

Link

CYKELPORTALEN