TEST: Pirelli P Zero Race TLR
DÆK OG SLANGERKOMPONENTERTEST 10. december 2020 CYKELPORTALEN
Tendensen er klar. Landevejsdæk bliver bredere og bredere, hvad deraf følger af bedre komfort og vejgreb. Pirelli P Zero Race TLR er mere allround anvendelige udgave af deres P Zero TRL SL hvor der primært er langt an på lidt bedre punkterbeskyttelse. Dækket fås i fire udgaver 24 mm 26 mm 28 mm og den testede 30 mm. De tre bredeste udgaver er forberedt til de nye tubeless fælge uden indvendig kant.
Specifikationer
- Dimensioner: 700 x 30 mm
- Gummiblanding: Smart EVO 120 TPI
- Features: Tubeless ready, Techwall Casing
- Dæktryk: 58 – 95 psi
- Vægt: 320 gram
- Pris: na
Afprøvning
Som så meget andet cykeludstyr er test en ret subjektiv sag, og hånden på hjertet, så tror jeg ikke mange når det kommer til stykket reelt set kan mærke forskel om de køre på det ene dæk eller det andet, hvis ellers de har samme bredde, For denne tester er vægten ligegyldig. Derimod er holdbarhed, vejgreb og komfort vigtigt. Det er med disse krav i mente, at denne test er udført.
Fællesnævneren i P Zero Race TLR & TLR SL er Pirelli’s seneste SmartEVO gummi blanding. Den skulle angiveligt være mere avanceret end den Silicone basserede gummi der benyttes P Zero Velo serien. Med SmartEVO blandes tre forskellige polymerer for at opnår bedre greb både under tørre og våde forhold samtidig med at rullemodstand er lav og dækket har gode dæmpende egenskaber.
Det lyder lidt som det magiske gummi, og man foranlediges umiddelbart til at tror der er tale om det sædvanlige marketings snak. Men når det ikke må tages billeder på besøg i deres udviklingslaboratorie, er der formodentlig noget om snakken. Pirelli holder i hvertfald kortene tæt ind til kroppen, hvilket nu ikke er særligt usædvanligt heller ikke for andre producenter.
Den primære forskel mellem de to dæk typer bortset fra bredde udbudet, vægten og slidbane mønsteret, er at det testede TRL her et ekstra beskyttelseslag mod punktereinger kaldet TechWall.
Dækket er på papiret 30 mm bredt, men det betyder ikke nødvendigvis at det så er den bredde du opnår når du får det monteret. Det eksakte mål afhænger af hvor bred en fælg du sætter det på og hvilket dæktryk du bruger. Samtidig bliver dækket også en smule bredere efter at det har rullet nogle kilometer. Testdækket monteret på en Mavic fælg målte således, da det var nyt, 28 mm med et dæktryk på 70 psi. Det steg til 29,5 mm efterhånden som det blev brugt.
I modsætning til flere andre tubeless dæk til landevej vi har prøvet er dækket uproblematisk ved påsætning. Det springer let på plads også med en slange monteret. Dækket er retningsbestemt. De små riller i slidbanen er ikke som mange fejlagtigt tror, for at lede vand væk. Det er udelukkende lavet for at dækket bliver bedre masseret når det ruller og herved hurtigere generer varme så grebet bliver bedre. Og netop vejgrebet er dækkets absolut største force. Både på tør og vådt underlag. Hvis man tilmed har en smule mindre luft i fordækket forstærkes dette yderligere
Generelt set opfører dækket sig bedst med lufttryk der er væsentligt lavere end hvad de fleste typisk er vant til. Pirelli har en fin lille tabel med deres anbefalede dæktryk i forhold til ryttervægt. Denne tester kunne liste hjem på en siver i fordækket hvor trykket var nede omkring de 30 psi uden at miste kontrollen over cyklen.
Dækket har en nyttig slidindikator i slidbanen. En lille fordybning i dækket på ca 1 mm. Når du ikke længere kan finde de to huller er det tid at skifte dækket.
Pirelli P Zero TRL er en fremragende allround dæk hvor greb og komfort er nøgleparametre samtidig med en modstand mod punkteringer der er over gennemsnittet. Det er velegnet som helårsdæk eller vinter træningsdæk på landevej. Subjektivt virker det som om at den knubrede gummioverflade er mere modstndsdygtig mod de djævelske nordiske flintesten når vejbanen bliver våd. For de hurtige gravel drenge/piger vil det i sommerhalvåret også sagtens kunne klare en grussti med lavt dæktryk i tubeless setup.
Cykelportalen var blandt de første i Danmark til at teste de helt brede landevejsdæk og selvom udviklingen da langt hen af vejen har ændret sig til det bedre, er der stadig mange danske forhandlere og grossister der vælger ikke at tage de bredeste typer ind i programmet. Det gælder også den testede 30 mm udgave som vi havde med hjem fra media turen i Italien. Du skal derfor søge andre forhandler græsgange udenfor Danmarks grænser hvis du vi have fat i det, indtil branchen vågner – Come On boys and girls vi lever i 2020 –
Konklusion
Pirelli P-Zero TRL er et fremragende allround landevejsdæk. Det er let at montere, er tro mod sin størrelse. Komfort og Greb er i højsæde. P-Zero Race TLR minder meget om SL versionen med samme lave rullemodstand og fremragende vejgreb. Et race landevejsdæk til dem der ikke cykler løb. Med god margen et af de bedste 30 mm landevejsdæk pt.
Link