CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Ortlieb O-strap Bottle Cage Mount TEST: Ortlieb O-strap Bottle Cage Mount
3.5
Vi tester et lille fikst stykke tilbehør fra Ortlieb, der muliggør montage af ekstraudstyr på din cykel, primært vandflasker TEST: Ortlieb O-strap Bottle Cage Mount 3.5

Ortlieb behøver ingen nærmere præsentation. De er idag synonym med en kæmpe udvalg i vandtætte tasker og rygsække. Herudover har de en masse nyttigt tilbehør, der kan gøre livet en smule lettere når du vil montere ekstraudstyr på din cykel, men mangler de nødvendige beslag og bøsninger på din cykelramme.

Fiks lille strap gør det muligt at sætte en ekstra vandflaske på cyklen

Ortlieb O-Strap er deres bud på en smart løsning til ekstra fastgørelse af f.eks flaskeholdere. Vi har tidligere testet et lignende beslag fra SKS.  Læs vores – Nyttige dimser fra SKS –

Specifikationer
O-strap sættet består af to 200 mm lange plastik straps samt to indsatse hvor der kan monteres 5 mm bolte (disse medfølger ikke). Strapsene kan klare en maksimal rørdiameter på Ø60 mm. Ortlieb angiver en flaskestørrelse på maksimum 1 liter. Prisen for et sæt er kr. 139,-

Afprøvning
Moderne cykelrammer minded gravel og bikepacking har efterhånden et righoldigt udbud af bøsninger og beslag. Men fortvivl ej, hvis du har en ældre cykel der mangler disse. Med et sæt O-straps kan du eftermontere både flaskeholdere små tasker og andet tilbehør.
O-Straps er en kraftig fleksibel plastik rem med en række huller i. For at sidde tilstrækkelig fast, skal der virkelig tages ved og trækkes godt til før du fæstner den lille clip i et af hullerne. Og bare rolig, de kan holde til den hårde behandling.  Skal du sætte en flaskeholder på, er det lettest at spræde den på først. Herefter spænder du de to straps hårdt rundt om ramme eller forgaffel. Systemet fungerer bedst med forholdvis små rørdiametre ellers bliver det for svært at stramme den nu korte ende tilstrækkeligt op.

Under normal brug på ikke alt for ujævnt og hullet underlag sidder de tilstrækkelig fast, men en fuld vandflaske på 1 liter vil over tid flyttes sig lidt. Det kan evt afhjælpes ved at sætte noget kraftig rippet tape om røret inden O-Strap monteres.

Konklusion
Ortlieb O-Strap er et udmærket add-on produkt der primært henvender sig til helt almindelige hverdagscyklister der gerne vil kunne montere en ekstra vandflasker på deres cykel. Noget hardcore produkt er det ikke og derfor mindre velegnet til offroad og gruskørsel.

Link

CYKELPORTALEN