

TEST: Northwave Spyder Plus 2
CYKELSKOTEST 13. juli 2016 CYKELPORTALEN

Italienske Northwave kom på markedet i 1993 med deres første mountainbike sko med et ret futuristisk design. Noget som siden har holdt ved på de fleste af deres produkter. Idag har de et stort program af cykelsko både til landevej, touring og mountainbike samt en stor serie af cykelbeklædning og briller. Til dennne test har vi kikket nærmere på Spyder 2 Plus. En sko tænkt til først og fremmest Enduro, Trail og Touring.
Specifikationer
- X-Crossbow Michelin sål med selvrengørende mønster
- Thermosvejst Lagkonstruktion
- Interne thermowelded forstærkninger
- SLW2 justerknap med step by step og full release ved tryk på en knap
- Integreret hæl system provides efficient retention
- Vægt: 414 gram
- Størrelser: 36 til 49
- Pris.: kr. 1100,-
se flere billeder af skoen her
Afprøvning
Krav til design og udseende er naturligvis forskeligt, Hvis du er på udkik efter en neutral sko er Spyder Plus 2 nok ikke det første valg med sin markante orange farve. Personligt syntes jeg de er sluppet rigtigt godt fra det og skoen skiller sig dejligt ud fra mængden. Det første man bemærker er en forbejdning som er intet mindre end til rent UG. Det andet er den lave vægt.
Størrelsesmæssigt er de opgivede størrelser meget tæt på gennemsnittet og kun personer med en meget bred forfod vil skulle gå et nummer op. På undersiden er der en udskæring til klampen. Efter montage bemærker man at den er fuldt undersænket i forhold til sålen hvilket betyder at man absolut intet mærker til klampen når man går.
I forhold til første generation er X-Crossbow sålen blevet opgraderet med et mønster udviklet af Michelin med inspiration fra deres førende mountainbikedæk. Spyder Plus 2 benytter et låsesystem kaldet S.L.W. 2 (Speed Lace Winch). Ved hjælp af en stor drejeknap spænder man skoen ved hjælp af en wire. Det er hurtigt og fungerer godt. Når man skal løsne tilspændingen trækker man i den lille låsepal og systemet åbner næsten af sig selv. I starten var jeg lidt skeptisk men systemet fungerer upåklagelig. Desuden kan man få reservedele hvis det skulle gå istykker. Skoen er indvendig foret med et meget blødt materiale der også giver godt greb. Der er gode ventilationsåbninger i top og sider der gør at skoen meget behagelig at have på selv når det er meget varmt.
Komfort og ventilation er over gennemsnit og skoen sidder rigtigt godt specielt i hælen er der god støtte. Det er let at justere tilspændingen med S.L.W og velco båndet også mens man cykler. Skoen føles let og tilstrækkelig stiv i sålen til langt de fleste formål. Mønsteret er kraftigt man alligevel så åbent og selvrengørende at man sagtens kan bruge den til hardcore MTB. Endelig er det en fremragende sko at gå i, en sjælden egenskab ved cykelsko nu om dage.
Konklusion
Northwave Spyder 2 Plus er en rigtig god allround mountainbike og touringsko. Den er let og har en stiv sål samt god ventilation. Der er gode justeringsmuligheder og endelig kan man også gå i den unden problemer. Lige oplagt som touring og dagligdagssko som til decideret mountainbike.
Link