CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: MKS Ezy Urban Step In TEST: MKS Ezy Urban Step In
Vil du gerne kunne cykle med både almindelige sko og med klikpedaler, er en kombipedal en god løsning. Vi har testet en af slagsen... TEST: MKS Ezy Urban Step In

MKS-Ezy-02

MKS er en stor japansk producent af pedaler, hvis specielt platformpedaler er kendt for meget høj kvalitet og lang levetid.  Ud over deres normale pedalprogram har de også en serie kaldet EZY hvor selve pedalen kan tages af pedalarmen ved hjælp af en fiks fatning. Man kan købe løse fatninger så man kan bruge den samme pedal på flere cykler og skifte valgfrit mellem forskellige typer uden at skulle skrue pedalen af hver gang. De aftagelige pedaler forbindes ofte i forbindelse med foldecykler, men også almindlige cykler kan drage fordel af dem. En aftagelig pedal kan også være en ekstra tyverisikring i byen, for hvilken lejlighedstyv har lige nogen fordel af at hoppe på en cykel uden pedaler.

For nogle år siden testede vi MKS MM EZY Cube.  Nu har MKS forbedret systemet og kalder det EZY Superior. Det er vigtigt at pointere at de to systemer ikke er kompatible. Hvor EZY bestod af en bajonetfatning som blot skulle skuppes til side og efterfølgende låses med en lille plastiklås for ikke utilsigtet at kunne gå op. Noget jeg aldrig har oplevet gennem de mange år jeg har kørt med det gamle system uden brug af låseringe. Den nye EZY Superior fatning skal drejes og styres over en lille tap før den kan åbnes, så den i praksis skulle være 100 % sikker.  MKS EZY Urban Step In er en kombipedal som på den ene side kan bruges med almindelige sko mens den anden side er til sko med klamper.  MKS ordinære pedaler kan i Danmark købes i udvalgte cykelforrretninger, mens EZY serien er svær at opdrive.

MKS-Ezy-04

Specifikationer

  • Platform: Støbt aluminium bredde 65 x  længde 94 mm
  • Aksel: Stål med enkelt lejebrønd
  • Adaptor: Ezy Superior
  • Klamper: Time Atac
  • Vægt: 461 gram
  • Farver: sort eller blank
  • Pris: set til godt 600 kr på Amazon

MKS-Ezy-06

Afprøvning
Pedalerne kommer med to Time Atac lignende klamper og skruer samt to mellemskiver til pedalearmene. Disse er vigtige at montere da man på visse pedalarme ellers ikke vil kunne få pedalerne af. Ellers er monteringen fuldstændig som standard pedaler som fastmonteres med en 15 mm fastnøgle.  Pedalerne er tydeligt mærkede med Left og Right både på selve pedalen og de små fatninger. Monteret rigtigt sidder pedalen i hvilepostion med klampesiden vendt skråt bagud. Det betyder at når man bruger sko med klamper låser man i pedalen ved at presse foden skråt i. Let og ligetil.  Når man bruger platformen vipper man pedalen i vandret position, ved let at dreje den med spidsen af skoen. Det er afjort letteste med almindelige sko hvad vel også er meningen mens sko med klamper kan drille lidt.  Tilspænningen af klampen justeres med en 4mm umbraco. Der er stort set ingen frigang i klampen så det er vigtigt at få positioneret klampen i skoen korrekt så man ikke får knæproblemer. Selv med lav tilspænding er pedalen lidt svært at klikke i. Det hjælper en smule efterhånden som den slides til, men den bedste løsning er at købe et sæt originale Time Atac klamper som har en noget bedre pasform.

MKS-Ezy-01

Platform siden har 8 små tappe som understøtter skosålen på en god skridsikker måde. Testpedalen var sort lakeret, og blev hurtigt meget grim. Min anbefaling er at købe den blanke udgave. Der medfølger en lille pose til pedalerne til transport.  Der blev ikke konstateret nogen problemer med slør i fatningen i testperioden, hvilket jeg heller ikke har observeret på den 4 år gamle Ezy Cube.

MKS-Ezy-05

Konklusion
MKS EZY Urban Step In er en fin aftagelig kombipedal der med den løse fatning kan tjene som en ekstra tyverisikring. Platformen til brug med almindelige sko er i topklasse, mens det kniber lidt mere med kliksystemet som først rigtig falder på plads når man køber et sæt originale klamper fra Time.

Vurdering-3

Link

CYKELPORTALEN