CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Mavic CrossRide TEST: Mavic CrossRide
Fransk cykelsko som udmærker sig ved at være god at gå i... TEST: Mavic CrossRide

Franske Mavic behøver ingen nærmere præsentation for deres hjul og fælge som har været deres kerneprodukt gennem en menneskealder. Mavic blev grundlagt i 1889 af de to brødre Léon og Laurent Vielle. Deres produkter har været mange lige fra børnemobiler til at være FirstMovers på elektronisk gearskifte. I 2008 kommer der sko og tøj på programmet som idag fylder en stor del af produktprogrammet.

Mavic CrossRide er en AllMountain Trail sko, med fokus på komfort og stil.

Specifikationer

  •  CONTAGRIP profil for ekstra god greb
  • Velcostrap for fastholdelse af snørrebånd
  • ERGO FIT ORTHOLITE indersål
  • Forstærkninger på sål, hæl og tåspids
  • Kompatibel med alle MTB pedal systemer, SPD standard (2-huls) Shimano SPD, Time ATAC, CrankBrothers, CrankBrothers Race, Look MTB, Xtreme MTB, Wellgo MTB.
  • Farver: Sort/hvid, Grå/gul, Turkis/orange
  • Størrelser: EU 5,5 til 13 i halve spring
  • Vægt: 445 g (EU 8,5)
  • Pris: Set til kr. 750,-

Afprøvning
Mavic Crossride minder ved første øjekast, mere om en let vandre/fritidssko. Den fås i tre farvekombinationer.Testskoen var med turkis overdel og orange sål. Overdelen er i et meget let og luftigt materiale som føles uhyre blødt og behageligt. Som så mange andre sko af sydlandsk herkomst er bredden ikke overvældende for størrelserne, så hvis du har en meget bred forfod, skal der fotmodntligt gåes et halvt eller helt nummer op. Vi vil anbefale at du prøver skoen hos en forhandler fremfor at købe den online. Noget som sådan set stadig er det mest fornuftige med alt tøj.

Skosålen er stiv i sålen men en smule mere fleksibel foran omkring klampen.  Klampen er fuldstændig forsænket hvorfor man inter mærker til den når man går.  Sålen er med et kraftig slidstærkt mønster som giver godt fæste både på tørt og vådt underlag.


Skoens største force er komforten, som er suveræn uanset om du cykler eller går i den. Hardcore sportscyklister vil nok savne en smule mere stivhed i sålen.  Men det er ofte et kompromis. Stive sko er sjældent gode at gå i. Skoen har snørelukke og snøren holdes på plads af et velcobånd øverst. Kombinationen af et meget langt velcobånd og  snørrebånd med en overflade,  der sidder fast i velcoen, gør det besværligt når skoen skal af og på, da det hænger fast. Det hjælper en smule at udskifte snørrebåndet men velcobåndet er stadig for langt og hæmmer meget.

Mavic Crossride er en super behagelig allround cykel/vandresko til de lettere ture, pendling, cykeltouring og indendørstræning.  hvor man gerne vil have en sko med klikpedaler som man kan gå i. Desværre trækker snørrebånd og velco ned i det samlede regnskab. Skoen  er dejligt ventileret og mest velegnet til forår, sommer og efterår.

Konklusion
Mavic Crossride er en flot designet allround touring og pendler sko til dem som ønsker komfort og stil, lidt på bekostning af det upraktiske med snørre og ikke maksimal kraftoverførsel i klikpedaler.

Link

CYKELPORTALEN