CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Louribike TEST: Louribike
Tre nyttige stykker tilbehør til cyklister fra engelske Louribike TEST: Louribike

Der er mange måder at opbevare sit nødkit på, det være sig en slange, en pumpe og lappegrej. Nogle sværger til baglommen mens andre har sit kit i en lille saddeltaske. En “gammeldags” pakrem går man stadig ikke galt i byen med. Er du motionist med hang til hastværk  har bl.a  Louribike med udgangspunkt i dette princip, prøvet at gøre det en smule mere smart og hurtigt at sætte ekstraudstyr direkte på cyklen. Louribike.dk har tilsendt tre produkter som vi har testet, Louri rammestrop, saddelstrop og en Dry Bag til at pakke tingene ind i.

Louri  er et lille engelsk firma, der har været på markedet siden 2018. Deres små stroppe deraf navnet Louri der det græske ord for strop. Trods det græske navn produceres og håndsyes deres produkter i England

Specifikationer

  • Louri Rammestrop
  • Strap længde: 60 cm
  • Farver: sort, rød, orange, camoflage, tiedye, blå og efterår
  • Pris: kr 219,-
  • Louri Saddelstrop
  • Strap længde: 40 cm
  • Farver: sort, rød, orange, camoflage, tiedye, blå og efterår
  • Pris: kr 199,-
  • Louri Dry Bag
  • Dimensioner:  15 x 25 cm
  • Volumen: 1 liter
  • Rullelukke med kliklås
  • Pris: kr 109,-

Afprøvning
Louri rammestrop og saddelstrop er i princippet ens. Forskellen ligger i længen af stroppen og de to elastikbånd, der gør at rammestroppen kan bære lidt mere og nå rundt om en større rørdiameter.

Princippet er enkelt, men meget effektivt. Stroppen ligner størrelsesmæssigt en standard pakrem hvorpå der er syet velcro på hver side samt to elastikstropper til befæstigelse af ens kit. Først sætter man sit gear fast (f.eks en slange) gennem de to elastikremme.

Herefter føres stroppen rundt om, i rammestroppen tilfælde, rammen og enden føres gennem metalspændet og strammes til inden man trækker resten af remmen modsat rundt om hele kittet.  I saddel stroppens tilfælde føres remmen gennem saddelstellet så den kommer til at sidde tæt inder under sadlen. Du kan naturligvis også sætte den rundt om selve saddelrøret.

Dry Bag er en lille pose som samler flere ting og beskytter dem mod skidt og vand. Den kan rummer op til 1 liter og har rulleforsegling og kliklås. Til danske forhold er posen uundværlig men naturligvis på bekostning af hurtig tilgang.

I det hele taget kan begge stropper bruges alle steder hvor der er plads, lige fra styr til frempinde og naturligvis stellet.

Selvom Louri først og fremmest er tænkt til brug på mountainbikes, kan de sagtens benyttes på andre cykeltyper. Til Bikepacking på gravelbikes er de et oplagt supplement til tasker. Også turcyklister kan f.eks have en mindre bøjlelås lige ved hånden under sadlen, når cyklen skal låses.

Louribike produkter kan i og for sig ikke noget som ikke kan praktiseres med en almindelig pakrem. Men de er lettere i brug og lynhurtige at tage af og sætte på. Eneste forbehold er holdbarheden på velcro lukket som erfaringsmæssigt hurtigt mister sin styrke. En god ide er at holde dem rene ved at bruge en let børste så hårene rejser sig.

Konklusion
Louri stropperne er nogle fine produkter der er lette at bruge og som vil kunne finde anvendelse rigtig mange steder. Rammestrappen syntes at være den mest universelt anvendlige af de to. Louribike forhandles i Danmark

Link

CYKELPORTALEN