TEST: IXGO GX-E Three
El CyklerGravelbikeTEST 24. juli 2026 CYKELPORTALEN

Elcykler er kommet for at blive og hvad der først startede som et supplement til dagligdagscykler er efterhånden udvidet til alle cykelsegmenter, senest også e-gravelbikes.
Bike&Co er en landsdækkende cykelkæde, med tyske rødder der har mere end 80 forhandlere i Danmark. I lighed med mange andre indkøbskæder, har de også deres eget cykelmærke. IXGO Bike har et bredt program fra hverdagscykler til sportscykler både med og uden motorhjælp. Navnet IXGO refererer til cykler i bevægelse: X’et symboliserer de uendelige muligheder for at udfolde dig på en ny måde på hver eneste tur. Det er det element, der forbinder dig med afrejsen. Det står for alle de afkrydsede eventyr og afstikkere, der venter på dig undervejs. »GO« står for nuet. Vær helt dig selv. Her og nu. Så kom af sted og “Ride as you are”
IXGO GX-E Three scorer højt på Bosch motoren
IXGO GX-E Three 400 er konstrueret omkring Bosch Performance Motorsystemet med udtageligt batteri i skrårøret. Betjeningen foregår via et diskret display i overrøret og en remote kontrol på styret.

Specifikationer
- Stel og forgaffel: Aluminium
- Geartrain: SRAM XPLR, 11-44
- Motorsystem: Bosch, Performance Sx; 250 W, 55 Nm
- Batteri: Bosch 400 Wh
- Hjul: Shimano/VR/DT-Swiss
- Dæk: Schwalbe G-One 700 x 45 mm
- Styr: Matrix
- Frempind: Matrix
- Saddelpind: Matrix
- Saddel: Selle Italia X3
- Størrelser: 48, 53, 58 cm
- Farver: Sort og Frost hvid
- Vægt: 17,5 kg
- Pris: kr. 28.999,-

Afprøvning
IXGO GX-E Three er en flot designet sporty grus cykel. Den elegante frost hvide farve i kombination med et markant logo kamoflerer ret godt de mega tykke rør der rummer batteri og centermotoren fra Bosch. Er du til et lidt mere bastant look fås den også i sort.
Da IXGO GX-E Three er udstyret med en mekanisk geargruppe, kan der cykles på den helt uden at aktivere motorsystemet. Bosch motoren tændes ved at trykke på den øverste knap på det lille display der sidder i overrøret, der også indikerer motor- og batteri niveau. På styret sidder en lille fjernbetjening hvor der kan tændes og slukkes for lyset og indstille motor niveauet.
Skal man have fuldt udbytte af Bosch motorsystemets mange muligheder, skal man downloade Flow appen, der ud over navigation, tyverisikring også giver individuelle muligheder for at stille motor indstillinger.

Batteriet kan lades direkte via porten på saddelrøret, eller tages ud og tages med. Der benyttes et integreret låsesystem fra Abus, så der kun behøver en´ nøgle både til batteriet og en evt. ekstra lås.
Undersiden af batteriet er beskyttet af et kraftig plastdæksel. Det samme gælder motoren der også er effektivt indkapslet. Altså en god beskyttelse mod sten og jord når turen går offroad.
Det mærkes tydeligt at Bosch motoren har masser af moment og er en nedgraderet udgave. Det betyder så også at rækkevidden ikke er overvældende. Godt og vel 70 km i ECO. Så længe stigningerne ikke er for voldsomme kan man godt cykle uden motorhjælp, men i praksis bliver det lige en anelse mere overkommeligt når man som minimum bruger ECO indstillingen. AUTO funktionen er en blanding af ECO og Sport hvor du får maksimal motorhjælp når du træder kraftigt i pedalerne og kadencen er forholdvis lav.

Flow appen er sjov at bruge hvis man kan lide at lege og lave individuelle indstillingen, men i praksis brugte jeg kun de fastlagte fabriksindstillinger.
Både ramme og forgaffel er i aluminium. Finish omkring svejsningerne syntes en smule grove. Cyklen har alt den stivhed og respons du normalt oplever på en aluminiumsramme, med subjektivt føles den alligevel noget død og ukomfortabelt specielt offroad med den ekstra vægt motor og batteri trods alt giver. Cyklen er monteret med 45 mm brede dæk, men der er plads til montering af 50 mm hvad jeg absolut vil anbefale hvis mere komfort er afgørende. Der er en flaskeholder bøsning på skrårøret og en på undersiden af overrøret. Herudover er der bøsninger på forgaflen til et par tasker. Disse heldigvis i modsætning til så mange andre placeret meget lavt for lavt tyngdepunkt. Der kan endvidere monteres skærme på rammen og en bagagebærer, hvilket gør cyklen oplagt som rejse/bikepacking elcykel.
Plus
- Pris/ydelse/vægt
- Bosch motorsystemet
- Design
Minus
- Lidt anonym køreoplevelse

Foran under frempinden sidder en fiks lille blændfri forlygte, mens der er ledningsudtag ved saddelpinden til eftermontering ef en baglygte.
IXGO GX-E Three er en flot designet el gruscykel hvis største force er en relativ lav vægt og det fremragende fremtidssikrede Bosch motorsystem. Rent kørselmæssigt lader cyklen/rammen en smule tilbage af ønske, specielt offroad hvor den opleves en smule tam og ukomfortabel. Større volumen dæk vil afgjort hjælpe meget her.

Konklusion
IXGO GX-E Three er en fin sporty elektrisk allroad cykel. Den er primært til dem som stadig kan cykle ved egen pedalkraft, men af og til har brug for lidt hjælp på stigninger og længere ture. Som langturs sporty pendlercykel er den oplagt. Flot design samt Bosch motorsystemet og en attraktiv prissætning vil gøre udfaldet her.
Link















