CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Green Guru Hauler Saddle Back TEST: Green Guru Hauler Saddle Back
En usædvanlig saddeltaske i størrelse Oversize og helt i genbrugsmaterialer. TEST: Green Guru Hauler Saddle Back

Green-Guru-01

I cyklens barndom længe før cykeltasken og bagagebæren var opfundet spændte man tingene direkte på cyklen. Eventyrcyklister med hang til outdoor og letvægt, har i mange år spændt liggeunderlaget og letvægtsteltet direkte på styret eller under sadlen. I takt med udbredelsen af offroad adventure races og gravel- og fatbikes, er udbudet af den slags tasker steget, ja man kan vel nærmest kalde det lidt af en old style cykeltaske renæsance, men med nye materialer og mere smart funktionalitet og design.

Green-Guru-02

Green Guru er et amerikansk firma der udelukkende producerer deres produkter i genbrugsmaterialer. Mange af deres produkter er kommet til verden via Kickstarter, hvor håbefulde industrielle designere har lagt kreativitet til, hvorefter produktet er blevet produceret af amerikanske syersker. En på mange måder ansvarlig forretningsmodel som tilgodeser miljøet og ikke mindst bevarer arbejdspladser lokalt fremfor at outsourcing.

Green-Guru-06

Hauler Convertible Saddelback blev designet af designstuderende Jacob Harbron og Chancellor Brown sidste efterår og er netop kommet på markedet i år efter en succesfuld crowdfunding.

Specifikationer

  • Materialer: Genbrugs Nylon, Vinyl, Slanger Vandtæt Tarp, Remme og beslag og lynlåse.
  • Dimensioner: H x B X L (130 x 130/230 x 380/450 mm)
  • Volumen: 10 liter
  • Vægt: 500 gram
  • Lynlåsomme: 160 x 140 mm
  • Universal remme og låse
  • Velcorem/slange til saddelpind
  • Rulleforsegling med mulighed for variabel volumen
  • Fast bund
  • Aftagelig skulderrem
  • Pris: godt 700 dkr.

Green-Guru-04

Afprøvning
Stort set alt cykeludstyr idag monteres på cyklen med særlige beslag. Dette gælder også de fleste sadeltasker. Men ikke Green Gura tasken som monteres med remme og kliklåse. En lidt mere besværlig løsning men mere universel anvendelig og ikke mindst man slipper for de kedelige belag på cyklen når man ikke bruger tasken. Tasken kommer i to versioner, en sort udgave produceret af gamle cykelslanger eller som den testede i en farverig collage af forskellige genbrugsstykker. De to tasker er fulstændig identiske, men collage modellen er meget forskellig afhængig af hvad de lige har for hånden af materialer når man køber den. En efter min mening sjov ide som afviger fra de ofte lidt kedelige grå/sorte saddeltasker som oversvømmer markedet. Testeksemplaret var en skønsom farveblandig af  gul, rød, blå, hvid og sort.

GreenGuru01

 

Tasken er nydelig forarbejdet med flotte syninger. Subjektivt føles den lidt tung, primært fordi der bruges to lag materieler, som gør at tasken er fuldstændig vandtæt. Tasken sættes på sadlen ved hjælp af to remme med kliklås og holdes på plads af et kraftigt velcolukke på saddelpinden. Den er forøvrigt lavet af brugte cykelslanger. Der er et stort rum med velcolukke og rulleforsegling som fæstnes med to klikremme, så størrelsen kan reguleres efter hvor meget man kommer i den. På oversiden er et lille lynlåsrum til småting som smartphone, pung eller nøgler. På undersiden er der plads til en større bøjlelås der kan skubbes ind i mellemrummet som holder bunden på plads. Skulderremmene fæstnes på bagsiden og er aftagelig. Endelig er der en strap med tre positioner til en lille baglygte.

Green-Guru-08
Da tasken er temmelig stor, kan den godt være lidt besværlig at sætte på og tage af, specielt når den er fuld lastet. Green Guru anbefaler at man har tasken over skulderen mens man fæstner den til sadlen. Et fif som fungerer. Det samme gør sig gældende når tasken skal af.  Et lille minus er at kliklåsen er sat i den korte ende af remmen så de er svære at få guidet ind gennem saddelstellet. Dette kunne være løst ved at have gjort remmene lidt længere eller vendt låsene om. Green Guru har valgt at gøre dem så korte som muligt for at de ikke skal sidde og blafre i vinden når man cykler. Savner også et par øjne til fastmontage af yderligere bagage og en rumopdeling i  store rum.

GreenGuru04

Desuden kunne det have været rart med et par netlommer udenpå men det er detajler. Som skuldertaske fungerer den rigtig godt da remmen sidder fast for oven og derved udnytter den kileformede udforning. Den helt flade bund gør at den sidder rigtig godt på ryggen både når man går eller cykler. I praksis kan man cykle med rigtig meget i tasken bare det ikke vejer alt for meget. En ekstra jakke ja sågår en iPad Mini kunne vi finde plads til. Tasken sidder bedst hvis du har en tilstrækkelig lang saddelpind  Der skal minimum være godt 12 cm fri. På den måde kan den vinkles godt opad hvor den generer mindst.   Rulleforseglingen kommer man hurtigt til at sætte pris på da tasken  kan komprimeres så indholdet ikke ruller rundt.

 

GreenGuru02

Konklusion
Med Green Guru Convertible Saddle Back køber du mere end bare et cykelprodukt. Du køber et produkt hvor man genbruger materialer og søger at opretholde arbejdspladser lokalt. Et eksempel til efterfølgelse også i Danmark.  Tasken i sig selv er flot designet og beregnet til den cyklist som gerne vil kunne transportere mere end bare en slange og en pumpe under sadlen. Den er lige velegnet til den større weekendtur off road som til dagligdagsbrug.

Vurdering-3

Link

Green-Guru-07Green Guru laver også forskellige små tasker af gamle cykelslanger.

CYKELPORTALEN