Roadster er en gammel kending i Geax dækprogram. Det er lavet i en tredelt Aramid polymer gummiblanding hvis primære features er lang holdbarhed og lav rullemodstand samt stor beskyttelse mod punktering. Roadster særlige dækprofil gør at det subjektivt virker bredere end de opgivne 40 mm. Det fås i to udgaver 26 x 1,5 og 29 x 1,5.
Tekniske data
- Størrelse: 26×1,5 (29 x 1,5)
- Vægt: 650 gram (720 gram)
- Dæktryk: 30 -75 psi
- Pris: kr. 149,- ( 199,-)
Afprøvning
Geax Roadster er et kanttrådsdæk og er temmelig vanskelig at få på fælgen. Det skal masseres en del og pumpes op til fuld dæktryk før det hopper på plads på fælgen. Nogle fælge må man hjælpe yderligere påvej med lidt fedt på dækkanten. Dækket er retningsbestemt. Dækket fungerer afgjort bedst med højt dæktryk tæt på det maksimale (75 psi). Ved lavere dæktryk går det ud over styreegenskaberne, formodentlig fordi Roadster har en atypisk dækprofil som ikke er helt rund. Det gør at den skarpe kant i siden bliver mere udtalt og påvirker styregenskaberne når man kører med lavt dæktryk. En anden lidt atypisk observation er at dækket skal køres til. De første km føles det hårdt og ukomfortabelt, men det bliver væsentligt bedre efter godt 500 km hvor det subjektivt begynder at føles blødere og mere eftergiveligt. Dækket ruller godt og støjer ikke. Mønsteret er godt i regnvejr hvor det effektivt leder store vandmængder væk. Slidbanetykkelsen og den hårde gummiblanding gør at dækket er meget modstandsdygtigt overfor punkteringer. Alt i alt et rimelig let og komfortabelt turdæk med lang holdbarhed.
Konklusion
Geax Roadster er et prisrimeligt og letløbende turdæk til mountainbiken. Det er meget slidstærkt og mere komfortabelt end tilsvarende dæktyper af samme kaliber. Velegnet til dagligdags kørsel og som turdæk til cykelferien.
Link