CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Camelbak K.U.D.U Protector 20 TEST: Camelbak K.U.D.U Protector 20
Meget velsiddende mountainbikerygsæk med indbygget rygskjold og masser af smarte features og funktioner. TEST: Camelbak K.U.D.U Protector 20

Rygbeskyttelse er noget som har fulgt hardcore downhill og Enduro mountainbikere i mange år.  Som almindelig motionist kan det stadig diskutteres om det er nødvendigt, og dog. En af mine cykelvenner væltede her i vinter ude på det  Blå Spor i Store Dyrehave. I langsom kørsel nåede han ikke at klikke ud af pedalene og væltede,  uheldigvis lige ned på en trærod.  Efterfølgende besøg hos sin læge med smerter, kunne denne tørt konstatere, at havde han ramt et par centimeter tættere på rygsøjlen havde han formodentlig brækket ryggen, AV AV. Om et rygskjold så havde gjort forskellen er ikke godt at vide.

Camelbak K.A.D.U Protector er en turrygsæk i to størrelser, en lille på 10 liter og den testede på 2o liter. Med et aftageligt rygskjold som er CE godkendt. I princippet er den en videreudvikling af den eksisterende K.U.D.U model men nu med aftageligt rygskjold

Specifikationer

  • Udtagelig Back CE Level II Rygskjold
  • Aftagelig Rygsæk:
  • Rygsæk skjold kan bæres med eller uden rygsæk
  • Løs Værktøjspung
  • Integreret HV regnslag
  • Hjelm og Armor fæstne:
  • Bærende nyrebælte  med ekstra lommer
  • Dimnensioner: 50 x 30 x 25 cm
  • Størrelser: Taljemål: S/M 38-48cm, M/L 43-53cm
  • Farver: Oliven og Sort
  • Vægt: 1500 gram
  • Volumen: 20 liter (17 liter effektiv)
  • Pris: kr. 1599,-
  • Drikkeblæren skal købes særskilt

Afprøvning
Camelbak K.A.D.U Protector er en stor og temmelig tung rygsæk pga af rygskjold og den store volumen. Dette mærker man dog ikke meget til i praksis grundet det fremragende bæresystem.

Rygsækken er todelt, så rygskjoldet kan bruges løst, med lidt plads til udstyr i de to lommer. Selve skjoldet kan tages ud og udskiftes. Det fås i forskellige tykkelser. Bagsiden ind mod ryggen har en todelt meget ventileret netstruktur, som givere en fremragende luftig og ventileret anlæg mod ryggen, så det stive skjold i praksis mærkes mindre. Skulderremmene er meget tynde og fleksible og sidder godt. Der er to tværgående brystremme som giver gode individuelle justerings muligheder. Det nederste nyrebælte er meget bredt og har velcolukke samt en låsbar rem med kliklås. Her sidder også to små praktiske lommer med lynlås som er lette at nå. I praksis er det dette bælte som gør hele forskellen og giver den fremragende bære komfort.

Selve rygsækken har et stort hovedrum på godt 17 liter med en stor indvendig netlomme med lynlås. Bagerst er en lynlåslomme til vandblæren  med gennemføring til slangen. Den er tilpasset Camelbaks egne vandblærer, som Dog skal købes seperat.

Yderst på fronten er to lommer, en lille foret øverst med plads til pung og mobiltelefon. Nedenunder er en lidt større lomme med dobbelt lynlåslukke og velcolås. Herinde er to netlommer og den løse værktøjspung. Yderst er den store hjelmlomme der kan udvides betragteligt via de fire remme, så der er plads til en FullFace hjelm. På begge sider af rygsækken er der to rummelige netlommer med elastik til to ekstra vandflasker. Nederst på fronten sidder et dobbelt beslag til en lygte og på undersiden gemmer det gule regnslag sig bag et velcolukke.

Camelbak K.A.D.U Protector er en ren nydelse at cykle med. Den siddet fremragende og bliver hvor den skal, uanset hvor meget du flytter dig rundt i sadlen, en egenskab som er afgørende på krævende singletracks og trialspor, og noget som betyder at man i praksis ikke mærker noget til den. Også som turrygsæk på Gravel eller cykelcross vil den egne sig godt. Finish og forarbejdning er som altid på Camelbaks produkter helt i top. Især bemærkes de meget velfungerende lynlåse som er i en klasse for sig.

 

Konklusion
Camelbak K.A.D.U Protector er en af de absolut bedst siddende større rygsække på markedet alene pga af sin fremragende nyrebælte. Den er lige velegnet til Mountainbike som til cross og gravel. Den har et hav af features og den todelte konstruktion er yderligere et plus. Prisen kan syntes høj, men kvaliteten er derefter.

Link

CYKELPORTALEN