CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: BMC Grand Fondo GF2 Disc TEST: BMC Grand Fondo GF2 Disc
Det vårgrønne schweiziske lyn er lidt af en multikunstner. Stelkvaliteten er meget høj og kan sagtens tåle en opgradering til bedre og lettere... TEST: BMC Grand Fondo GF2 Disc

BMC-GF02-Disc-02

BMC er forkortelsen for Bicycle Manufacturing Company. De blev grundlagt i 1986 i Grenchen i Schweiz.  I starten var det mountainbikes som gjorde firmaet kendt men idag breder de sig over hele paletten af cykeltyper lige fra race til urban. I 2001 købte mange millionæren Andy Rihs foretagenet.  Efter etablering af et professionelt cykelhold blev BMC cyklerne for alvor kendt og hans “State of the Art” fuldautomatiske kulfiberfabrik og Impec rammen med kulfibermuffer placerede Schweiz på cykelverdenskortet som en af de førende indenfor kulfiberteknologi. BMC har ikke kunnet trække på historie og renome, som de gamle veletablede cykelfirmaer, hvorfor deres tilgang har været basseret mere på tekniske fakta og teknologi, end passion og følelser.

GrandFondo
BMC var blandt de første til at lancere racercykler med en geometri og komfort tilegnet langdistancecykelløb tilbage i 2012. Grandfondo GF-1  blev først og fremmest udviklet til de store kraftfulde BMC team ryttere når de skulle udfordre brostenen på den legendariske Paris-Roubaix.  Men siden har BMC lavet flere neddroslede udgaver som det perfekte match for cykelmotionisten. For at optimere stivheden i rammen og samtidig gøre den eftergivelig mod kraftige påvirkninger fra underlaget som. f,eks brosten i høj fart har man øget stivheden på alle de overliggende dele af rammen mens undersiden af specielt bagstag og forgaffel er gjort mere eftergivelig for at obsorbere de kraftige udsving i underlaget og herved øge kontakten mellem dæk og underlag. Rammen er designet til brug med de helt brede landevejs og crossdæk. Serien er lagt an på komfort ved at gøre overrøret kortere og styrrøret højere.

Se flere billeder af testcyklen her.

BMC Grandfondo GF02 Disc er entre modellen i Grandfondo serien. Den bygger på teknologier hentet fra topmodellen GF01 men istedet for kulfiber er rammen i triple buttede aluminiumsrør. Den fås i tre udstyrsvarianter alle fuldt udstyret med enten Shimano Ultegra, 105 eller Tigra.  BMCs våben mod ujævnheder og god komfort hedder TCC der er forkortelsen for Tuned Compliance Concept.  Det går ud på at optimere den overordnede kørselsoplevelse ved at benytte nøje udvalgte kombinationer af form og materialer. Nøgleområderne er forgaffel, saddelpind og bagstag. Målet er at have en vis grad af vandret eftergivlighed samtidig med høj lodret og torsional stivhed. TCC forbedrer køreoplevelsen ved samtidig at have præsis kontrol. reducering af rytter træthed og effektiv kraftoverførsel  i kombination med Angle Compliance som er en vinklet eftergivelighed i bagstag og forgaffel.

BMC-GF02-Disc-09

Specifikationer

  • Ramme: TCC, with angle compliance
  • Tubing: triple butted aluminium
  • Størrelser: 48 / 51 / 54 / 56 / 58 / 61
  • Forgaffel: Compliancefork disc, pure carbon, with TCC
  • Geargruppe: Fuld Shimano 105 FC-5800 med  50-34T kranksæt og 11-32 kasette
  • Skivebremser: Shimano R-517 disc, w/ SM-RT54-S 160mm Rotor F&R
  • Styr: BMC RDB 3
  • Forgaffel: BMC RST 3
  • Saddelpind: compliancepost, pure carbon, with TCC, 18mm offset
  • Saddel: Selle Royal Saba
  • Hjulset: DT Swiss X-1900 29″ Spline, Disc Centerlock
  • Dæk: Continental Cyclocross Sport 700 x 35C
  • Farve: Vårgrøn
  • Vægt: 9.40 kg
  • Pris. 15.999,-

BMC-GF02-Disc-05

Afprøvning
Design og udseende er anderledes frækt på BMC Grand Fondo GF02 Disc, der er noget af det flotteste jeg længe har set.  Kombinationen af den skrappe vårgrønne matte lakering kombineret med de reliefagtige og stillistisk flotte BMC stafferinger, er lige i øjet. Selve rammen er også noget af en eyecather med den for BMC specielle trekant ved saddelrøret og de ekstremt tynde skråstag.  Sikkert ikke i alles smag, men modigt gjort af BMC at lancere en cykel som i den grad skiller sig ud fra den “kedelige” grå masse.  For denne tester har farven afgjort været med til at oplyse de kedelige grå vintertræningsdage. Med hensyn til finish og forarbejdning er der intet at udsætte på GF02 . På udstyrs siden er cyklen lidt af en multikunstner.  Bygget omkring en alumniumsramme med racergeometri, men med flere specifikke MTB komponenter.

BMC-GF02-Disc-04

I standard trim er cyklen udlagt til cykelcross med de 35 mm brede Conti dæk, 44 cm bredt styr og DT Swiss hjulene der er hentet fra 29″ MTB linien. Selle Royal Saba sadlen har aner indenfor MTB.  Det betyder også at cyklen føles en anelse tung på landevejen selvom Conti dækkene er forbavsende letløbende.  Men med et sæt 28 mm Endurance race dæk skifter cyklen fuldstændig karakter og vil snildt kunne bruges som landevejsracer.  Rammen er udlagt til både mekaniske og elektroniske geargrupper så den er let at opgradere. Det kan undre at BMC har valgt at føre kablerne på undersiden af skrårøret når dens primære brug er cykelcross, men så længe man sørger for velsmurte og rene kabler skifter det upåklageligt. Et andet mindre ankepunkt er den bagerste skivebremse montering. Den sidder i modsætning til de fleste andre på indersiden hvilket giver et flot stilrent look. Men placeringen gør også at kabelføringen bliver udsat , så vand let vil kunne trænge ind i ved kablet. Et punkt som helt sikkert vil give problemer i løbet af en vinter med salt og vand. Cyklen kan monteres med skærme via de indvendige bøsninger på forgaflen og de aftagelige bøsninger på bagstagene. Det fungerer fint og der er rigelig frigang til alle typer dæk. Cyklen er med sine 9,4 kg rimelig let og gør sig især godt bemærket ude i skoven hvor den er oplagt som et alternativ til en MTB alene af dens hurtighed og meget fine komfort.  Eftergiveligheden i rammen er konstrueret på den smarte måde, at jo hurtigere du cykler jo bedre optages ujævnheder, og det mærkes tydeligt. Gi den en knoldet skovvej og den er i sit rette element.  Monteret med de rigtige dæk fungerer cyklen også fint på landevejen specielt på de mere ujævne af slagsen og man kan sagtens bruge den som sommerracer uden af blive hægtet af.  Men nogen sprinter bliver den aldrig, men til langturscykling hvor retningsstabilitet og komfort er i højsædet fås det vanskeligt bedre. Som helårs- og vintertræningscykel er den oplagt. SKS 45 mm standardskærmsæt passer på den. På komponent siden er det rart at se at BMC har valgt at udstyre den med en fuld Shimano 105 gruppe, et punkt hvor mange andre ofte springer over for at holde prisen nede. 105 kranksættet er er afgjort merprisen værd. DT Swiss X1900 hjulene er ikke de letteste på markedet, men er til gengæld klippestabile og nærmest uopslidelige. Kan man leve med den hidsige farve får man med GF02 Disc en alsidig og velkørende cykel hvis rammekvalitet sagtens kan bære en komponentopgradering.

BMC-GF02-Disc-06

Konklusion
For denne tester har det været en fornøjelse at cykle igennem vinteren og det tidlige forår på GF02, som hver dag har kvitteret med stor køreglæde og alsidighed. Dette lige fra en tur i skoven på sneglatte veje til pendling i regnvejr monteret med skærme. Med GF02 får man en alsidig sporty cykel cykel med et stel i meget høj kvalitet som tåler opgradering til bedre og lettere komponenter.

Vurdering-4

BMC-GF02-Disc-08

Link

 

CYKELPORTALEN