


Ale’ Cycling er et velkendt italiensk cykeltøjs brand med mere end 30 år på cvkelbagen. Deres primære DNA er cykelsport, hvilket også tydeligt fremgår af det sæt cykeltøj de har fremsendt os til test.
Specifikationer
R-EV1 Speedfondo Light Bib
- Materiale:Eco Ultralight, AM Carbon Fiber
- Pasform: Racing
- Pude:Dynamic8 med antibakterielle carbonfibre
- Features: Laserskårne ben, Brede seler
- Brug: sommer 18 til 35 grader
- Størrelser: S, M, L, XL, 2XL, 3XL,
- Vægt: 180 gram
- Pris: set til kr. 1.299,-
PR-E-Follow Me Jersey
- Materiale: 90% polyester, 10% elastan
- Pasform: tætsiddende
- Features: Laserskåret, 3 lommer, fuld lynlås
- Brug: sommer 18 til 30 grader
- Størrelser: S, M, L, XL og 2XL
- Vægt: 112 gram
- Pris: set til kr. 995,-
Afprøvning
Speedfondo Light BIB’s har fået nyt look i 2025. Den er lavet af det innovative EcoUltralight-stof, der er fremstillet af GRS-certificeret genbrugsgarn, og har bi-elasticitet og lav deformerbarhed, hvilket gør den til en af Ale’ letteste cykelbukser. Det matte, kompaktvævede stof giver UV-beskyttelse og er meget modstandsdygtigt over for pilling og slid. Komforten er yderligere forbedret med laserskårne benkanter og ekstra bløde, brede stropper. Puden er ekstra kraftig og meget komfortabel, specielt hvis du bruger de meget minimalistsiek saddeltyper. Benene er ret lange og sidder meget tæt. De brede seler med Y kryds på ryggen er et yderligere plus. En rigtig god cykelbuks langt de fleste vil være godt tjent med. Finish og forarbejdning er som forventligt helt i top.
PR-E-Follow Me Trøjen er en rigtig sommertrøje til de helt varme dage. Den luftige vævning gør at den på en gennemsnitlig dansk sommerdag nok vil føles lige kold nok uden en svedundertrøje. Snittet er meget stramt, så med mindre du har den helt helt rette slanke figur, vil den føles ubehagelig stramp at have på. Størrelserne er endvidere meget små. Absolut kun en cykeltrøje for topfitte og slanke cyklister.
Konklusion
Begge Ale’ produkter er gode til de helt varme dage. Specielt cykelbukserne skiller sig ud med fremragende pasform og padding. Cykeltrøjen er måske knap så relevant på vore breddegrader, da den afgjort giver det bedste indtryk over 25 grader. Materialevalg og forarbejdning er over gennemsnit, men værd opmærskom på meget små størrelser specielt trøjens vedkommende.
Link