CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Tag til Spanien i oktober Tag til Spanien i oktober
Hvorfor køre cykelløb i kulde og blæst i oktober måned, når den spanske sol stadig varmer... Tag til Spanien i oktober

I forbindelse med vores besøg på SeaOtterEurope I Girona  fik vi et indblik I hvad der findes af muligheder for cykelløb på disse kanter. Et af dem er Costa Daurada Bike Race der belejligt, ihvertfald set med danske øjne, afholdes  i oktober måned, når kulde og blæst igen sætter ind på vore breddegrader, og der stadig er sommerlige temperaturer i Sunny Spain.

Costa Daurada Bike Race er et tre dages etapeløb der har sit udgangpunkt langs kysten ved Mont-Roig og Miami
Platja tæt ved Cambrils, der ligger små 50 km syd for Barcelona.

Der er tale om et MTB løb. Der lægges ud med en 15 km enkelstart den 19 oktober med mål på toppen af Montroig. Der skal tilbagelægges godt 500 højdemeter indenfor en time.

Næste dag den 20 oktober sendes rytterne ud på en 75 km rundstrækning med start og mål i Miami Platja. I alt 1900 højdemeter skal forceres og tidsfristen er 5 timer.

Sidstedagen den 21 oktober sendes rytterne ud på en 56 km loop med start/mål ved Camping Els Prats. I alt 1272 meter der skal klares indenfor 3 timer.

Deltagerantallet er begrænset til 500 og tilmeldingfristen er den 16 oktober. Prisen for deltagelse er 110 Euro. Mere info og tilmelding på linken nedenfor.

Link

CYKELPORTALEN