Tænker cykelindustrien virkelig på dig som kunde…

Næsten dagligt ser jeg mouintainbikes på den forkerte side af 60.000,- udstyret med spejle, skærme, blinklys og tasker, trille rundt i byen, måske med et par afstikkere på bløde spor i Ørstedsparken. Tja man foranledigies næsten til at kalde dem cyklistiske enhjørninge.

Der er stadig et mærkeligt misforhold mellem den cykel, vi som forbruger køber og det terræn vi rent faktisk bruger dem på. Ligesom når bilister kører rundt i tons tunge elektriske SUV’er der aldrig vil se en plovfuge. Jo jo jeg ved godt det er den enkeltes eget valg og pengepung, men egentlig er det jo producenterne der i første omgang skaber disse skæve behov, og os forbrugere der er en smule naive og lader os forblænde af blinkende lygter og uvæsentlige features ;o) Back to basic !

Cykelbranchen har ikke et efterspørgsels problem, de har et relevans problem

Cykelindustrien elsker at kalde sig innovativ
Hver sæson bringer de med store armbevægelser, det seneste inden for stivhed, geometri justeringer, vægtbesparelser og eksotisk kulfiber, alt sammen pakket ind i prisvindende design fra en kendt designguru, der intet aner om det at cykle, alt sammen til vanvidspriser. Specialized nyeste e-MTB fantasimonster til, hold nu fast ! kr. 160.000,-  er seneste eksempel på dette vanvid af overdrivelse.
Men ærlig talt, de fleste af disse såkaldte innovationer er rettet mod folk, der allerede er dybt forankret i cykling, og bestemt ikke for at bringe nye mennesker til pedalen, og forhåbentlig op på cyklen.

Historien gentager sig igen og igen 
Alle disse produkter er designet til at sælge til den samme base, igen og igen. Et lukket selvrefererende og endogamisk kredsløb. En cykelbranche besat af marginale gevinster, kun pengestærke erfarne cyklister virkelig sætter pris på.
I mellemtiden, uden for boblen, forbliver et massivt potentielt uudnyttet marked. Gad vide, hvorfor cykler har 3 forskellige opladere, 8 mobilapps og kræver en mindre ph.d. for helt at kunne udnytte alle muligheder. Keep It Simple Stupid…

Branchen som helhed beklager sig hele tiden, og ønsker at få markedet til at vokse og få flere mennesker op på cyklen. Men lidt modsigende bliver de også ved med at designe, specificere, prissætte og sælge cykler til de samme få procent. Det klassiske røde haj farvand hvor alle kæmper om det samme lille marked, der for længst er mættet, fremfor at gå efter det store blå ocean af uopdagede nye potentielle kunder. En markedsførings filosofi der kom til verden for mere end 25 år siden og som stadig er lige aktuel og som alt for få stadig ikke gør noget reelt ved. Man foranledigies til at spørge:

• Hvor er innovation i enkelhed ?
• Hvor er besættelsen af komfort og klarhed ?
• Hvor er investeringen i support og brugervenlighed ?

Samtidig oversvømmes markedet af ens udseende cykler, alle produceret på den samme fabrik i Kina, hvor den eneste reelle forskel er produktnavnet. Og det kalder vi med store armbevægelser innovation. Mon ikke copycat var mere betegnende ?

Hvis nogen går ind i en cykelbutik og får solgt en overspecificeret cykel til et terræn, de aldrig kører i, er det ikke innovation. Det er dårlig kundeindsigt, eller værre, detailpres forklædt som “performance” styret primært af producenter og grossister med kunden og forhandleren som offeret.

Branchen hælder hvert år millioner i kulstoftest og vindtunneler og den ene forkromede lanceringsvideo efter den anden ser dagens lys, værdig til en Hollywood Oscar. Der skabes imponerende specifikationer, og der barberes yderligere 50 gram af en ramme eller cykeldims. Der lanceres et nyt geardropout, langt fra den engang vedtagne standard,  hvorefter man lader kunden vente 3 måneder på en ny når den knækker. Det hele fortolkes og retfærdiggøres i tykke manualer og selvhøjtidlige manifester, skrevet til ingeniører, fremfor almindelige dødelige cyklister.

Imens undrer branchen sig til stadighed over hvorfor stadig flere og flere fravælger cyklen, og hvorfor markedet ikke vokser. Siden pandemien har vi år efter år hørt den samme floskel “den negative tendens vender i 2022, 23, 24, 25 og nu 26”. Og hvorfor de forholdvis få nytilkomne ikke kommer tilbage, mens historien gentages endnu engang med den ene mere fantasifulde enhjørning af cykel fødes og dør igen.

Tilbage til virkeligheden
Hvis du spørger mig, har cykelbranchen ikke et efterspørgelses problem. De har derimod et relevans problem. Og det er ikke fordi vi ikke vil cykle, men fordi langt de fleste almindelige cykelforbrugere ikke føler sig inviteret indenfor, hverken af produkterne eller måden de markedsføres på.

Er grus den nye hellige gral
Gravelbiken eller gruscyklen er et skridt i den rigtige retning væk fra jagten på det samme elitepublikum med det samme tekniske våben kapløb.
Den åbnede døren for landevejscyklister, folk på tykke dæk, dagligdags cyklister og nye cyklister, der i den ser en nyfødt frihed på to hjul. Tænk hvis endnu flere brands fulgte den vej. og begyndte at bruge den samme energi, de før brugte på performance og sport, og istedet brugte den på at gøre det at cykle mere menneskelig, mere indbydende og mere opnåelig for en langt større gruppe. Dette vil ikke kun give større salg af cykler men også langt flere nye cyklister. Den store relevante gruppe i det blå ocean.

Krav om Cykelinfrastruktur
Samtidig burde branchen som helhed også have megen mere fokus og fælles fodslav på infrastruktur og stille krav til politikere og beslutningstagere om at cyklismen skal tages alvorlig og have samme vilkår som den fremherskende privatbilisme. Sports og elite cyklismen der udelukkende bygger på en kultur hvor man om søndagen tager bilen for at deltage i et stort anlagt motionscykelløb, er ikke den eneste cykelvej frem. Mindre fritidscyklisme og mere transportcyklisme.

Lidt metaforfagtigt, “Hvis vi bliver ved med at sælge enhjørninge, skal vi ikke blive overraskede, når folk holder op med at tro på eventyret og magien” og stiller cyklen tilbage i kælderen hvor den kan samle støv og istedet køber endnu en firhjulet karet eller tre…

Relaterede artikler

• Arbejder cykelbutikkerne for egen eller andres succes
• Store omvæltninger i Cykelbranchen, ikke alle er lige omstillingsparate
• 14 firmaer kontrollerer 88 cykelmærker
• Farvel til Eurobike