


Tilbage i mountainbikens barndom, var Syncros noget af det mest hotte, når talen faldt på vægttuning af skovtraktoren, med deres fjerlette og samtidigt robuste saddelpinde, frempinde og styr.
Idag er navnet Syncros overtaget af Scott Sports og lægger navn til deres omfattende tilbehørsprogram. Et af de mere smarte produkter som samler de mest essentielle ting man har brug for et sted, er deres Matchbox Coupe, som er en flaskeholder med plads til en højtryks minipumpe og et multiværktøj.
Den fås i to udgaver med en 10 dels værktøj og luksusudgaven med 14 dele inklusiv en kædeadskiller. Vægten er henholdvis 100 og 120 gram.
Link