CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Striden om den blå farve Striden om den blå farve
Park Tool vil lægge sag an mod Real World Cycling omkring farven på cykelværktøj. Striden om den blå farve

Kontroverser om rettigheder dukker af og til op i forretningsverdenen. Nogle mere groteske end andre. Seneste historie fra cykelverdenen er en strid om brug af  farven blå.

Cykelværktøjs firmaet Park Tool og farven blå hænger umiskendeligt sammen og de bruger mange resourcer på at beskytte deres varemærke. Dette er der nu kommet endnu disput ud af da en anden producent af værktøj RWC Real World Cycling har lanceret tre stk. cykelværktøjer i en identisk blå farve. Deres værktøjer findes i væld af farver. Park Tool har haft rettighederne til at bruge denne farve på cykelværktøj siden 2008 men kun på det amerikanske marked. RWC har svaret igen ved at ændre farven til en anden blå nuance, men Park Tool hævder at deres rettigheder gælder samtlige blå annoriserede nuancer, hvilket umiddelbart kan lyde en smule usandsynligt, da de i princippet er uendelige. Advokater er nu gået igang med at se om der er basis for en egentlig sag. En sag som i sidste ende vil have en sikker vinder, advokaterne…

En klassisk David vs Goliat kamp hvor den store prøver at tryne den lille. Ret eller uret, de sociale medier koger som sædvanlig over og det er ikke umiddelbart til Park Tools fordel. Og mon ikke Park Tool stadig vil sælge deres produkter selvom der kommer et par små blå “konkurrenter” mere på banen. Forbrugerne er ikke dumme og kan selv tage deres valg. RWC får under alle omstændigheder masser af gratis positiv publicity, uanset om de bøjer sig eller tager kampen op…

En lignende sag fik for nogle år siden en lidt anden drejning, da det slovakiske værktøjsmærke Unior, der historisk set er meget ældre end Park Tool, ville lancere deres produkter på det amerikanske marked. Udgangen på den disput  blev at Unior nu har to farver på det samme værktøj. Orange til det amerikanske marked og blå til de øvrige markeder.  Og sjovt nok har det affødt en efterspørgsel på det Europæiske marked.

Alle tre mærker er iøvrigt repræsenteret i Danmark, så du som forbruger selv kan afgøre om det skal være følelser, kvaliteten eller pengepungen eller noget helt fjerde som skal afgøre dit valg.

Link

 

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN