CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

SRAM RED eTap AXS™ SRAM RED eTap AXS™
Med den nye 12 speed udgave af eTap er SRAM atter i front med den hidtil mest universelt anvendelige landevejsgruppe som nu fås i... SRAM RED eTap AXS™

Den har spøgt længe i kulissen og været spottet på flere af de store kontinental holds cykler det sidste halve års tid, men nu er den officiel. Den nye 12 speed eTap fra SRAM.

I forhold til den tidligere RED eTap som den forøvrigt ikke er bagud kompatibel med, har den nye SRAM RED eTap AXS™ naturligvis fået endnu et gear så den nu er oppe på 12. med den mindste krans som 10T. Kassetten er støbt i et stykke og har 5 gear med kun et enkelt spring mellem hver.

 

Gruppen kommer i tre udgaver x1, x2 og Time Trial. Motoren er forbedret så gearskiftet nu både er mere lydløst og hurtigere. Kæden er helt nydesignet og retningsbestemt for at kunne finde plads mellem den reducerede afstand mellem de enkelte gear.

Skiftegrebene til skivebremser er blevet væsentligt mere elegante. Det nye kranksæt bruger en ny krankboks kaldet DUB som skulle være kompatibel med de eksistrende standarder BSA, BB30, PF30 og PF86.5.  I forhold til de eksisterende kassette standarder har den nye ASX både større gearspænd og mindre spring.

Der er endvidere udviklet en smartphone app til individuel opsætning af elektronikken. Afhængig af hvilken opsætning der vælges ligger vægten på den komplette gruppe på mellem 2.058 gram og  2.553 gram. Powermeter er nu en integreret del af kranksættet.

Priserne ligger mellem 2.860 Euro for x1 med mekaniske bremser og 4.118 Euro for x2 topgruppen med hydrauliske skivebremser.

SRAM har allerede oprettet en site, hvor man kan se alle de cykelbrands som får den nye gruppe. Den hedder RED ETAP AXS FACTORY BUILDS. 

Den nye gruppe skulle blive tilgængelig i løbet af februar måned.

Link

 

CYKELPORTALEN