CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

SRAM lægger deres indvendige gearnav i graven SRAM lægger deres indvendige gearnav i graven
For to år siden kundgjorde SRAM at deres fremragende G8 og G9 gearnav blev indstillet. Nu er turen kommet til resten af deres fine... SRAM lægger deres indvendige gearnav i graven

En æra som startede med Fichtel & Sachs  tilbage i 1894 og siden blev til SRAM indvendige gearnav er nu snart slut. Tilbage i 2015 indstillede SRAM produktionen af T3, P5, S7, G8, G9, I-Motion 9.

Læs vores test af  SRAM G8 og I-Motion G9. 

I et udsendt brev til samtlige deres OEM kunder har SRAM meddelt at frem til starten af marts måned 2017, vil det være muligt at lægge de sidste ordrer på Automatix, I-Motion 3 og Dual Drive navene. Herefter er det endgyldigt slut. Beslutningen om helt at indstillle produktionen af indvendige gearnav hænger sammen med  vigende marked og volumen samt at SRAM fremover vil koncentrere sig om det stadig stigende Elcykel marked med deres Urban Ebike drivetrain.

Det betyder dog langtfra at det indvendige gearnav tid er forbi. Shimano, Sturmey Archer og NuVinci udvikler og producerer stadig gearnav. Og endelig er der jo navgearenes Rols Royze  Rohloff som er i sin helt egen liga.

Relaterede test af indvendige gearnav

 

CYKELPORTALEN