Smuttur til Småland

Denne forfatter indrømmer gerne at have en dybtfølt kærlighed til vores broderland Sverige, hvis natur og kilometervis af øde strækninger har en nærmest magnetisk tiltrækning på en cyklist der gerne vil væk fra trængsel og larm, hvor alt skal indpakkes i naturparker, og skiltede margarite ruter.

Træt af trængsel og danskhed, så tag et smut over Øresund til Småland

Således blev en uges tid revet ud af august kalenderen til lidt nærved udforskning af Småland.  Godt 2 1/2 times togtur fra København, hoppede jeg af Øresundstoget, med gratis cykelmedtagning, i Vaxsjö. Delmålet var i første omgang St. Hammersjö hvor jeg ville aflægge nogle venner et kort besøg.

Min forkærlighed for nedlagte jernbanespor fornægter sig ikke. Der er noget nærmest hypnotisk og afslappende over bare at følge sporet og lade tankerne flyve. Så snart var jeg igen på vej på de nedlagte spor fra tidernes morgen da Vaxsjø – Hulsfred blev betjent af en lille smalspors skinnebus.

Ikke alle steder er linjen lige farbar med kun en sti og høj bevoksning.  Flere steder er den også helt forsvundet, men det lykkedes mig alligevel at blive på sporet, med lidt zigzag stifinding. I Klavaström er etableret en decideret cykel/vandrerute på sporet op til Åseda. Sporet er her ryddet og belægningen er grus. Trods trækningens fine stand, møder jeg ikke en eneste hverken vandrer eller cyklist.

De fleste steder går sporene i store buer og moderate stigninger gennem mose og vådområder med et rigt dyreliv.

I disse så forskrækkede dronetider kommer min lille flyvende kameramand sjældent op af tasken og kun hvor jeg ikke møder nogen. Læs vores test af: Hoverair X1 ProMax

Jeg når Åseda sidst på dagen, og indstiller mig på at skulle campere vildt, hvorfor jeg i al hast får spist lidt aftensmad fra den lokale ICA, inden jeg vil bevæge mig uden for byen for at finde en egnet lejrplads.

Læs gode råd til vild camping i: Bikepacking overnighter i Schwarzwald

Aftenlyset er langsomt på retur, men heldet tilsmiler den trætte og komfortorienterede cyklist, da en fin stilplads dukker op i skovkanten ved en lille sø. Den er primært  for autocampere, men jeg vælger alligevel at slå lejr. Pladsen er næsten tom, kun mit lille ydmyge telt og en enkelt autocamper. Den indkøbte øl nydes ved den lille sø med herligt selskab af et par meget tamme ænder.

Selvom biveje i Sverige er nærmet utrafikerede, og svenske bilister har fået en ordentlig opdragelse og viser, efter danske normer, nærmest overdreven hensynsfuldhed overfor gående og cyklister, er der ingen grund til ikke at blive lidt på sporet, som jeg alligevel følger det videre op til Virserum, hvor de gamle skinnebusser nu står og ruster, erstattet af pedaldrevne skinnecykler til legesyge turister.

St. Hammersjö er lidt af en skjult perle, der lokker med friske badeture, i for årstiden 19 grader varmt vand, samt vandreture i nationalparken. Lidt nord for søen findes også Astrid Lingren’s univers i Vimmerby. Efter et par overliggerdage, i godt vennelag med øl og vin, fra systembolaget, takker jeg af, pakker mit lille udmyge telt sammen og triller østover mod Oskarshamn. Temperaturen har lige fået et nyk nedad. Heldigvis lykkedes det mig at zigzagge mig uden om nogle voldsomme tordenbyger og slipper med lidt dryp og våde veje.

I Oskarshamn er det slut med heldet, og det trækker sammen til silende regn. Komfortcyklisten lader teltet blive i tasken og inlogerer mig på den gamle jernbanestation, nu omdannet til spisested og BB. Får anvist et nærmest kejserligt kæmpestort værelse med terrasse og udsigt mod havnen og Gotlandsfærgen. Er en smule fristet at Gotland, men det må blive en anden gang, så næste morgen, frisk og veludhvilet går den sydover med Kalmar.

En smuk tur, flere steder langs vandet med udsigt over til Øland. I Kalmar får jeg lige et hurtigt kik på slottet og en tur gennem den gamle bydel, inden regner igen tager til. Udsigten til en tur gennem tæt skov mod Vaxsjö i regnvejr får mig til at hoppe på toget.  Rart at sidde i tørvejr i et halvtomt øresundstog mens regnen siler ned.

Næste morgen er det klaret op men koldt og blæsende da jeg begynder min færd sydover mod Hasleholm. En tur der bød på store omveje for at undgå trafikken på den meget befærdede hovedvej 23, som man er nødt til at krydse og følge flere gange. Turen har dog alligevel sine højdepunkter omkring  Älmhult og Osby og de nabge nationalparker. I Hassleholm hopper jeg igen på  toget tilbage til Danmark. Endnu en herlig smuttur det svenske er slut.