Sigma Rox12 Sport
Produktnyt 13. juni 2018 CYKELPORTALEN
Det tyske kvalitetsmærke Sigma Sport kendt for deres cykellys og cykelcomputere lancerer nu deres første GPS med kort over hele Europa og ægte A til B navigation samt et hav af andre funktioner på lige fod med de toneangivende brands.
Rox12 Sport er udstyret med 3″ touch farveskærm, WIFi overførsel samt ruteplanlægning direkte på enheden, i modsætning til deres tidliger modeller hvor man skulle en smut indenom deres Sigma Cloud. Den har 8 GB intern hukommelse og preinstalleret Europa kort, samt en micro SD port for ekstra hukommelseskort. Den er kompatibel med Strava, ANT+ kompatibel samt Di2 og eTap kompatibel. Desuden undertsøtter den effektmåling fra de mest kendte brands, og understøtter energifunktioner som 2INpower, OCA, OCP, TSS®, NP®, IF®) og Effekt i % FTP. En spændende nye funktion er en kalkuleret Training Stress Score® (TSS®) ud fra din aktivitet, så du kan sammenligne dig med andre Sigma brugere.
Batteritiden opgives til omkring 16 timer afhængig af brugsmønster. Den nye Rox12 Sport leveres i to udgaver, en basis enhed uden tilbehør til kr. 2999,- og en bundle med pulstilbehør og kadance til kr 3579,- Begge med OutFront beslag til styret. Som ekstraudstyr leveres løse shields i tre forskellige farver.
Sigma Sport distribueres i Danmark gennem C.Reihardt. I første omgang er den nye Rox12 Sport tilgængelig gennem de to danske online shops Cykelgear og Cykelpartner, men naturligvis kan du også stadig købe den gennem din lokale cykelforhandler som kan skaffe den hjem fra distributøren hvis du ønsker dette.
Vi arbejder på at kunne låne et eksemplar til en test/anmeldelse.
Link