CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Tysk cykelpostordrefirma som ALTID kan levere varen

Skal du have ny cykel, det være sig alt fra racercykel til dagligdagscykel er der som regel ingen problemer med udbudet i Danmark.

Anderledes forholder det sig hvis du er på udkik efter cykelkomponenter efter eget valg.
Kender du situationen, du har set en ny cykelkomponent og fortrøstningsfuld opsøger du din lokale cykelforhandler. Nu starter problemerne.
Den er ikke lagervare men kan måske skaffes fra en af de danske grossister. Denne har den heller ikke ,eller skal først til at skaffe den hjem eller værre, de gider ikke tage den hjem. Det sidste er desværre reglen for mange grossister ved mere specielle cykelkomponenter.

Nuvel dette senarie har jeg prøvet adskillige gange, og kender utallige som har haft samme oplevelse. Men der er en anden mulighed. Vend næsen sydover til Tyskland.

Rose Versand er Tyskland største cykelvarehus. De har altid mere end 20.000 varenumre på lager og deres katalog som er på næsten 900 sider og udsendes 2 gange om året vidner om at det er lidt af en kolos.
På cykelkomponentområdet kan du få stort set alt lige fra den mest simple lille skrue til en komplet SRAM RED landevejsgruppe. De har også komplette cykler men det begrænser sig til kun at omfatte deres eget mærke RED Bull.
Priserne er lavere end i DK og du skal ikke betale ekstra afgifter da det er indenfor EU. Bevares der findes billigere udbydere i Tyskland men Rose kan altid levere og det indenfor 2-3 dage til Danmark.
Første gang du bestiller på deres internetshop oprettes du som kunde og får tilsendt deres store katalog med bestillingen, nok til adskillige timers sukken efter mere cykellir…

CYKELPORTALEN