CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Pacific Reach R20 Pacific Reach R20
Et af de mange nye produkter som bliver præsenteret på Taipei Cycle Show om små to uger er den nyeste Reach folderacer fra Pacific... Pacific Reach R20

Reach-T20-02

Årets første store internationale cykelmesse er lige om hjørnet, men allerede nu kan vi løfte lidt af sløret for hvad man kan forvente fra den kant i år. Pacific Cycles som er en mindre meget innovativ producent af specialcykler bl. a den tyske Birdy og den engelske Airnimal kommer med en folderacer i deres populære Reach serie.

Cyklen er udstyret med 22″ hjul og elastomer affjedring på for og baghjulet, henholdvis 15 og 30 mm som tager de værste ujævnheder ud af de små hjul. I modsætning til de fleste andre foldecykler på markedet, foldes R20 ikke i midten af rammen, hvorved styrken og stivheden i rammen bevares. Desuden er rammen en traditionel stærk diamantramme med et ret langt overrør for en sporty foroverbøjet kørestilling.   Læs historien om George Lin og Pacific Cycles her.

Reach-T20-04

R20 er udstyret med en Shimano Tiagra gruppe og mekaniske skivebremser fra Avid.  Cklen kan foldes på to måder:
Fast Fold (afmontering af forhjul) med dimensionerne 99 x 21 x 60 cm eller Full Fold (begge hjul afmonteret)  med dimensionerne 74 x 40 x 56 cm.   Cyklen vejer 10,2 kg og passer til personer mellem 145 og 185 cm.

Der fås forskelligt tilbehør til den i form af forskellioge typer dæk, og en transportkuffert. Prisen bliver godt 2500 US $.

Reach-T20-01

Link

 

CYKELPORTALEN