CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Store omvæltninger i cykelbranchen – ikke alle er lige omstillingsparate Store omvæltninger i cykelbranchen – ikke alle er lige omstillingsparate
Cykelbranchen oplever på lige med adskillige andre brancher en stadig større invasion af innovative kinesiske kvalitetsprodukter, der ville have virket umuligt for bare få... Store omvæltninger i cykelbranchen – ikke alle er lige omstillingsparate

I årevis har de store etablerede cykelbrands fået produceret deres komponenter i fjernøsten, og taget sig godt betalt for det. Taiwan stiller ingen længere spørgsmålstegn ved, at de udvikler og producerer kvalitetsprodukter, mens Kina i årevis har haft, et lidt ufortjent, blakket ry. Men sådan er det bestemt ikke mere. Kineserne både kan og vil selv, og i stigende grad under eget branding.

Cykelbranchen oplever på lige fod med adskillige andre brancher, en stadig større “invasion” af innovative kinesiske kvalitetsprodukter, mange anså for  utænkelig få år siden.  Kinesiske cykelmærker er ikke længere billige kopier af tvivlsom kvalitet og har egentlig heller aldrig været det, da deres produkter er blevet solgt under vestlige veletablerede brands navne. De bygger seriøse, højtydende produkter, men nu under egne navne. Navne der giver legendariske europæiske og amerikanske mærker deres hidtil største udfordring og så og sige vender til tilbage i nakken på dem, lidt som en boomerang, da outsourcing var løsningen.

Nok ikke det letteste at skulle være beslutningstager i de “gamle” cykelbrands år 2025 og fremad. Kinesiske producenter konkurrerer ikke længere kun på prisen. Teknologisk er de både ligeværdige og foran. DJI’s nye Avinox Drive System pumper 1000W spidseffekt ud,  det er seriøs teknik, der går direkte i kødet på Bosch og Shimano. L-Twoo sælger elektronisk gearskifte for under kr. 4.000,-  når Shimano, SRAM og Campagnolo vil have på den forkerte side af ti kilo kroner for den samme teknologi, bare for at nævne et par eksempler.

Er den kinesiske cykelinvation døden med de tusind snit

Eksempler fra cykelverdenen
XDS er netop blevet det første kinesiske cykelmærke, der sponsorerer et UCI WorldTeam. I december 2024 overtog de cykelsponsoratet af Astana-holdet (nu XDS Astana Team) og satte deres rammer op mod de bedste ryttere i verden. Og det her er ikke en baggårds aftale. Det er kæmpe summer, på linje med hvad UAE Team Emirates eksempelvis bruger på sponsering af cykelsporten.

Tænk lidt over, hvad det betyder. Et kinesisk mærke, som de fleste vestlige cykelryttere ikke kunne udtale for to år siden, konkurrerer nu direkte med de cykler, der har domineret Tour de France i generationer specielt fra de legendariske italienske cykelbrands, der forøvrigt også for en stor del produceres i Østen.
Det her er ikke kun innovation, det er nærmere en revolution og et markant branding skifte. Hvilke fornuftige elbilister stiller længere spørgsmålstegn ved en række kinesiske bilbrands der i disse år udfordrer de etablerede firhjulere.

I mellemtiden, på elcykelområdet, hvor de store gevinster frister, er de kinesiske mærker også helt fremme i cykelfeltet. DYU har solgt 1,5 millioner enheder og er kommet ind i Costco,  en amerikansk indkøbskæde, hvor amerikanske familier køber alt. Velotric fik 96 millioner ind på bare syv måneder, mens Tenways rejste 276 millioner på at oversvømme de europæiske og amerikanske markeder med deres elcykler.


En trussel eller udfordring

Cykelrammer i kulfiber.  Kinesiske rammeproducenter bruger de samme Toray T1000/T800-materialer som de bedste vestlige mærker, de forøvrigt i mange år allerede var underleverandører til, men sælger nu komplette rammesæt til bogstaveligt talt den halve pris og underbyder årtiers premium prissætning.

Det skræmmende for de etablerede mærker er, at kinesiske virksomheder kontrollerer hele 60 % af den globale cykelproduktion. De har lavet alle andres cykler og komponenter i årevis og lært alle tricks, alle processer og alle hemmeligheder i forsyningskæden. Lidt kynisk sagt, ligger vi måske bare som vi selv har redt. Fakta er at vi måske har foræret dem alt på et sølvfad og de nu bruger denne viden til deres eget massive fremstød der på den lange bane vil betyde markante ændringer for vestlige og veletablerede cykelvirksomheder.

Hæderkronede cykelbrands presset op i en krog
Trek, Specialized, Cannondale og adskillige andre kendte mærker har alle stadig den samme strategi. De går efter premium og hign-end  og fremhæver altid deres arv og overlegen teknik. Problemet er bare at det er  præcis, hvad alle andre også gør, når billigere konkurrenter dukker op.
Men ved udelukkede at gå efter “vi er dyrene derfor er vi bedre” presser de sig selv op i et hjørne med en kundekreds, der kun består af pengestærke entusiaster.

Gennemsnitlige amerikanske og europæiske forbrugere er endelig ved at få øjnene op for dette, og den største udfordring for de gamle veletablerede mærker er at forbrugerne  nu stoler på kinesiske produkters kvalitet, trods kampagner i årevis om at de kun var billige kopier.  Alle kopierer hinanden eller lader sig inspirere, for at bruge et mere positivt ladet udtryk.

De europæiske markeder har allerede taget kinesiske elcykler til sig i stor stil, blandt andet fordi statstilskud gør priskonkurrencen endnu mere brutal for de traditionelle mærker. De amerikanske forbrugere er stadig lidt mere tøvende. Men når man kan få en elcykel i høj kvalitet for godt kr. 10.000,- fremfor 25.000,-  rækker mærkeloyaliteten ikke langt. Her er et stadig lavere rådighedsbeløb vigtigere end mærkevare snobberi.

Kun en begyndelse
Det globale cykelmarked eksploderede fra 222 milliarder dollars til 494  milliarder fra 2018 til 2024. Kinesiske mærker tager en stadig større del af denne vækst. Alene elcykelboomet repræsenterer et massivt markedsskifte, hvor kinesiske producenter kom bedre fra start med teknologiske fremskridt.

At de samtidig nu ikke kun gør det i et cykelsegment men over hele linjen fra landevejscykler, mountainbikes, elcykler, komponenter og tilbehør, gør det mere skræmmende. Lidt metaforagtigt, er det døden med tusind snit. Ikke krig i traditionel forstand men at kæmpe mod 1.5 milliarder er svære odds…Glem alt om America Great Again, det er fra en helt anden kant de største udfordringer kommer både nu og i fremtiden.

CYKELPORTALEN

Language »