CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Nye top landevejshjul fra Specialized Nye top landevejshjul fra Specialized
Ambitionerne er høje hos Specialized der med deres nye toplandevejshjul... Nye top landevejshjul fra Specialized

Da Specialized i sidste måned præsenterede deres nye tophjulsæt i Califonien, lagde de ikke skjul på at ambitionerne har været store under udviklingen, og målet var at levere et hjulsæt der kunne bruges til det meste og tage tage konkurrancen op med hovedrivalen Zipp.

Resultatet hedder Roval CLX 50 Rapide og er et sæt håndbyggede aerohjul i kulfiber. Fordi hjulet har en så bred fælgprofil er det ud over landevej også oplagt som hjul til brede crossdæk.

Konkurrenterne benytter i stigende grad indvendige nipler, men Specialized har valgt ikke at springe på den galej, da deres vindtunnel målinger viser at der ingen forskel er i forhold til almindelige udvendige nipler. Det gør også evt udskiftning af eger noget lettere. Iøvrigt viser Specialized målinger at de nye CLX 50 har bedre aerodynamik end både Zipp 454 og 808.

Vil du vide alt om de nye hjul og se deres målinger kan du hente alle data i Specialized Roval-CLX-50-Whitepaper-Summary.

Specifikationer

  • Fælg type: Carbon clincher, tubeless-ready
  • Fælg højde: 50mm
  • Fælg bredde:  20.7mm indvendig, 29.4mm udvendig
  • Antal eger: 16 for /21 bag
  • Eger: DT Swiss Aerolite T-head
  • Nipler: DT Swiss Pro Lock hexagonal
  • Nav: Roval AF1, med CeramicSpeed lejer
  • Vægt til fælgbremse: Clincher 607g/768g  og tubular  535g/695g
  • Vægt til skivebremse: 645g/770g
  • Pris: godt 17.000 for et sæt

Link

CYKELPORTALEN