CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ny Shimano XTR M9000 Ny Shimano XTR M9000
Den nye MTB topgruppe fra Shimano er deres hidtil mest alsidige med et hav af kombinationsmuligheder som tilgodeser stort set alle mountainbiketyper og ryttere.... Ny Shimano XTR M9000

M9000 05

Der er gået 4 år siden sidste udgave af Shimanos top MTB gruppe blev opgraderet. Den nye XTR M9000 tilgodeser i højere grad de forskellige retninger mountainbikesporten har taget med hensyn til forskellige hjulstørrelser og kørestile. XTR M9000 kan i højere grad tilpasse de fire hovedgrupper  som Shimano ser det.  XC Race, XC Trail, Enduro Race og Trail Ride.

Med en ny 11 speed kasette på 11-40T tilbyder Shimano nu det hidtil bredeste gearspænd.  De enkelte klinger er asymmetrisk udformede og er overfladebehandlet Med SIL-TEC.

M9000 04

M9000 tilbyder alle tre typer kranksæt 1×11 for XC Cross Country på konkurence niveau, den fleksible 2×11 løsning og endelig 3 x11 løsningen som er mest allround. Ud over de tre gearkombinationer fås kranksættene  i to versioner. FC-M9000 er konkurrence specifik med en Q-faktor på kun 158 mm og en 3D hollow bonded lightweight venstre krank arm som kan bruges til single eller dobbelt klinger. Den anden mulighed er FC-M9020, som er en trail specifik krank arm med standard 168mm Q-faktor den passer til alle tre 1x, 2x og 3x setup.  De benytter samme hulstandard så man behøver kun at skifte klingerne hvis man vil ændre setup fra f.eks 1x til 2x, det er godt tænkt Shimano…
Du kan se flere detajler i vores billedgalleri om hvordan den nye XTR gruppe kan sammensættes.

M9000 06

Den nye gruppe har også fået nye hjulsæt i 27.5″ og 29″ størrelser. De benytter en kulfiber lamineret fælg og 28 egers opspænding.

De nye bremser og greb forener, køling, bremsekraft og stivhed. De kommer i to versioner, race og trail som giver forskellig niveau af bremsekraft.  XTR M9000 race er i magnesium med kulfiber greb. Montering og justering er todelt for bedre kontrol og individuel tilpasning. XTR M9020 trail bremser er en stiv monobody caliper som er udstyret med standard Ice Technologies skiver.

M9000 03

I forhold til den eksisterende XTR gruppe er gearskiftet forbedret market. Den korte prøvekørsel til præsentationen afslørede et gearskifte specielt foran som er både præcist men samtidig silkeblødt og helt lydefrit. Grebene ligger godt i hånden og de fra landevejsgrupperne coatede kabler har forbedret skiftet så man skal bruge 20% mindre kraft for at skifte. En af grundene til det forbedrede gearskift foran er den nye FD-M9000 forskifter som har vandret kabelføring. Ud over et bedre og lettere gearskifte giver det også 15mm mere frigang til dækkene.

Bagskifteren har fået endnu smallere profil og en forsimplet udvendig clutch justering som gør det lettere at justere gearet.  Den nye XTR M9000 gruppe er den hidtil mest omfattende og mest alsidige gruppe fra Shimano som kan sammensættes på et utal af måder. Du finder billeder af de enkelte komponenter i billedgalleriet.

Link

CYKELPORTALEN