Ny odyssé med en cykel globetrotter
Pressemeddelser 3. august 2013 CYKELPORTALEN
Som den 5. dansker – nogensinde, cyklede jeg – solo – i sommeren 2010 fra Nordkapp til Gibraltar. Turen varede én måned plus 2 dage. Undervejs var der indlagt 2 hviledage og turen blev på i alt 5.691 km med samlet 39.667 højdemeter. På min hjemmeside www.bike-alone.dk omtales årsagen til turen, ligesom oplevelsen er beskrevet i ord og billeder.
Med det formål at have motivation til at gennemføre turen, havde jeg tegnet øresponsorater (antal øre pr. cyklet kilometer) til fordel for Børnecancerfonden. Samlet set blev det 333 øre pr. kilometer og med alt ’det løse’ kunne jeg afregne 20.728,78 kroner.
I efteråret 2011 begyndte en tanke at modnes hos mig. Hvad med at ta’ turen den modsatte vej? – fra Gibraltar til Nordkapp – Ingen dansker har nogensinde cyklet strækningen på én tur. Så hvorfor ikke være den første? – Nu har jeg erfaringen og ved hvilken præstation, som skal ydes; men turen vil på den anden side give en anden oplevelse, ved at se det hele fra den modsatte side og i modsat rækkefølge.
I 2012 var jeg så langt fremme i mine forberedelserne, at der næsten kun resterer én væsentlig ingrediens, – Finansieringen af turen. – Her hvor jeg var blevet ’folkepensionist’, havde jeg ikke længere råd til at finansiere hele turen selv. Derfor forsøgte jeg ved sponseres hjælp at gøre turen mulig, – men forgæves.
Derfor var glæden stor, da jeg her i år mødte en mand, der afleverede en papkasse med så mange penge, at turen nu kan gennemføres, ved dét, at de økonomiske udfordringer nu er løste. Også ved dét, at jeg i forvejen et favørtilbud på leje af en servicebil (autocamper) hos Vendelbo Vans i Tårs.
Så derfor til næste år – altså i 2014 – vil jeg som allerførste dansker cykle den modsatte vej, altså fra Gibraltar til Nordkapp. Projektet vil gå under betegnelsen ReTouren og turen er planlagt til at skulle starte d. 1. juli 2014.
Med undtagelse af retningen – denne gang er mod nord – vil turen blive meget lig den i 2010; nemlig mine supportere vil være de samme, hvorimod ruten har jeg foretaget enkelte justeringer på. Kilometermæssigt vil turen blive ca. 5.500 km lang.
Om den tidsmæssigt bliver længere eller kortere, betyder intet for mig. Bare dét at jeg gennemfører, vil være et ’must’ for mig. Også på denne tur vil jeg indgå aftaler om øresponsorater til fordel for
Enhver som ønsker at hjælpe Børnecancerfonden med at forbedre vilkårene for kræftsyge børn og deres familier, kan indgå en aftale med mig om at give et nærmere aftalt ørebeløb for hver km, jeg cykler på min tur. Såfremt jeg mod forventning ikke gennemfører hele turen, skal der kun betales for det antal km jeg har cyklet. Alle indkomne beløb på denne måde, går ubeskåret til Børnecancerfonden.
Fremgangsmåden er følgende:
Gå ind på min hjemmeside www.bike-alone.dk klik på menuen ’Send mig en e-mail’. Skriv antal øre, der vil ydes til Børnecancerfonden, samt navn på bidragyder. Jeg vil herefter sende en bekræftelse og oplyse navn og bidrag under menuen ’bidragyder’ på hjemmesiden. Evt. anonymitet vil blive respekteret.
Når turen er gennemført, sender jeg en opgørelse til hver enkelt, med oplysning om hvor stort bidraget til Børnecancerfonden i alt er blevet. Sammen med opgørelsen oplyses hvorledes indbetaling til Børnecancerfonden skal foregå. Det vil antagelig kunne ske med kort og via SMS og alle beløb bliver indberettet til SKAT, såfremt den donerende måtte ønske dette.
Det er mit håb, at mange vil støtte mit projekt. Under hele turen vil jeg forsøge, dagligt at oplyse på min hjemmeside hvor langt jeg er nået og hvor mange km jeg har cyklet samt de antal højdemeter, jeg har forceret.
Efter jeg er nået tilbage til Fyn, vil jeg lægge en dagbog for ReTouren ind på hjemmesiden sammen med billeder og videoklip. Skulle nogen foreninger eller klubber derefter måske have interesse i, at jeg kommer og fortæller og viser mine optagelser fra turen, kommer jeg gerne og gør dette vederlagsfrit.
Det hele sker jo først om mere end ét år. Inden dette sker, lader jeg op med cykelture med Korinth Cykel Motion og på egen hånd med deltagelse i ture til bl.a. et cykelarrangement i og omkring Cottbus i uge 31 og et gensyn med Pyrenæerne i uge 34, hvor jeg sammen med 34 andre cykelentusiaster vil cykel ’Coast 2 Coast’ fra Middelhavet til Atlanterhavet.
Man siger, tro kan flytte bjerge, – men jeg må påregner, som alle andre cyklister såvel motionister som professionelle alligevel skal cykle op over bjerge og bakker. Når jeg så er nået toppen, går det så heldigvis nedad. For hvad opad tabes i tid, kan nedad vindes.
Jeg glæder mig vildt og inderligt til at komme af sted på denne odyssé.
Link