CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ny dansk gruscykel Ny dansk gruscykel
Danske Pronghorn præsenterer nu deres seneste skud på stammen for fede gruscykler Ny dansk gruscykel

Danske Pronghorn præsenterer nu deres seneste skud på stammen indenfor gruscykler: Gravel Xplorer – en performance gravelcykel skabt til ryttere, der elsker fart, acceleration og udforskning af nye grusstier, spor og landeveje.

Den nye model bygger videre på succesen og de mangeårige erfaringer fra den populære forgænger Pronghorn Carbon Gravel. Cyklen er blevet faceliftet for endnu bedre performance og mulighed for bredere dæk, op til 45C.

Gravel Xplorer – designet til eventyr

Med sin moderne geometri og det nye UDH-geardrop er Gravel Xplorer optimeret til at styre mere præcist og levere en endnu bedre køreoplevelse på varieret underlag.

Cyklen er skræddersyet til gravelrytteren, der ønsker at kombinere udfordrende grusture med høj fart og sjove accelerationer – perfekt til både singletracks, stier, brede grusveje og landevej, med et af Pronghorns Cross-Over hjulsæt.

Gravel Xplorer er designet i Danmark for at skabe en gravelcykel, der kan tage rytteren ud på alle de typer af stier og underlag. Med udgangspunkt i en ramme, der fås i tre elegante farver inspireret af klassiske sportsvogne, tilbyder Pronghorn muligheden for at tilpasse cyklen til rytterens budget og personlige præferencer.

Der kan vælges mellem flere konfigurationer med både 1x og 2x klinge setup og opgraderinger på f.eks hjul, der sikrer, at cyklen matcher rytterens specifikke behov. Uanset om man ønsker en letvægtsgruppe, hurtige og lette hjul fra DT Swiss eller brede dæk, giver Pronghorn dig friheden til at skræddersy cyklen præcis, som det må ønskes. Xplorer fås med komponenter fra både SRAM og Shimano samt hjulsæt fra DT Swiss.

Gravel Xplorer kan bestilles nu med forventet levering på 1-2 uger. Den kan købes både via webshoppen og i Pronghorns showrooms, der ligger i Allerød St. og Horsens.

Dansk cykelglæde siden 2007
Siden 2007 har Pronghorn gentænkt måden, man køber cykler på. Med avanceret scanningsteknologi og kunstig intelligens tilpasser virksomheden deres lirens sportscykler således at hver rytter får en unik cykel. Pronghorns mission er at skabe cykler af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser – udviklet og designet i Danmark med fokus på både motionister og professionelle. Gravel Xplorer er designet til at flyve henover grus, stier og spor med høj hastighed og præcision – og med Pronghorns unikke tilpasning af cykel og cockpit, samt lave prispunkt, er cyklen som skabt til det danske marked. Pronghorn tilbyder gratis demoture fra deres showrooms og en telefonisk kundeservice på 23 95 10 00.

Link

CYKELPORTALEN

Language »