CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ny bog viser skønheden i de barske forårsklassikere Ny bog viser skønheden i de barske forårsklassikere
Med Støv & Sten går dansk cykelsportsfotograf helt tæt på rytterne i de berygtede brostenløb. Ny bog viser skønheden i de barske forårsklassikere
dustandstone01
Den danske cykelsportsfotograf Jakob Kristian Sørensen går med unikke fotos helt tæt på rytterne i sin nye udgivelse, når de indhyllet i støv, indsmurt i mudder og bumpende af sted på de ubarmhjertige brosten hvert år afgør cykelsportens store klassikere i Belgien og Nordfrankrig.

“Støv og Sten – forårsklassikerne i Nord” indeholder portrætter og stemningsfotos fra monumenterne Flandern Rundt og Paris-Roubaix til de mindre kendte, men lige så krævende løb.

dustandstone03

“For mig er det sportsverdenens højdepunkt, når forårsklassikerne hvert år løber af stablen. Intet andet sted er der i mine øjne samlet så meget lidelse og glæde, skønhed og ubarmhjertighed i én og samme oplevelse, som når rytterne heltemodigt kaster sig over de nådesløse brosten og det uregerlige europæiske forårsvejr. Det er et betagende drama uden lige, jeg syv år i træk har forsøgt at indfange med mit kamera,” fortæller Jakob Kristian Sørensen, der har fotograferet professionel cykling siden 2009, hvor Paris-Roubaix tog ham med storm.
Han er fast tilknyttet det anerkendte, internationale cykelmagasin Rouleur. Jakob Kristian Sørensen har udgivet og bidraget til flere bøger om cykelsport.

Bogen indeholder endvidere små, personlige fortællinger om klassikerne af Matti Breschel, Rolf Sørensen, Brian Holm, Christopher Juul Jensen, Lars Michaelsen, Michael Mørkøv og Lars Bak. Støv og sten kan bestilles på TURBINE forlaget og koster kr. 249,95,-

Link

CYKELPORTALEN