CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Nele´s ladcykel Nele´s ladcykel
En usædvanlig kvinde og hendes usædvanlige ladcykel, der tydeligt fortæller at en ladcykel ikke altid behøver at have forbillede i en Long John.... Nele´s ladcykel

nele-03

Tyske Nele Dittmar bosiddende i Halle, har ingen bil.  Al hendes transport foregår på to hjul undtaget en ting, hvor hun hidtil har måtte sætte sin lid til naboens bil, til transport af flere kasser vand.  Indtil du byggede sin egen ladcykel.

Projektet var oplagt, som en del af hendes uddannelse som Industridesigner. Efter at have prøvet stort set alt hvad der findes på markedet af ladcykler var konklusionen, at de alle var for tunge og uhåndterlige på cykelstierne. For den sportlige cykelpolo udøver var sagen klar, den skulle være kompakt, sporty og have en lille vendekreds.

nele-05

Ønskecyklen var en ladcykel der kører som en almindelig cykel og som lejlighedsvis kunne bruges til mindre transport opgaver. Løsningen var et sammenklappeligt lad der ikke måtte være bredere end en normal cykel,  altså sådan cirka styrbredden.  Længden blev fastlagt ud fra hendes gamle Gazelle cykel.

nele-02

Efter godt fire måneder var vidunderet klar. Det sammenklappelige lad sidder midt i rammen mellem de to hjul hvilket giver en perfekt balance og gode køreegenskaber.  For at holde lasten på plads er der monteret et par kraftige gummiremme. Ladet har plads til to kasser med vand men herudover kan der også monteres mindre cykeltasker på ladet.

nele-04

En særlig detajle er det forskudte styrtøj der er forbundet med en kæde. Dette muliggør den lille vendekreds og har i praksis stort set ingen slør. Finish og forarbejdning er førsteklasses med de blotlagte svejsesømme, og med 19 kg er ladcyklen bestemt i den lettere ende af skalaen. Det er planen at cykel skal sættes i produktion i løbet af sommeren 2015.

Link

CYKELPORTALEN